Esther døde to timer efter, hun blev født. Hør fortællingen om hende og hendes forældre, Marianne Paabøl Christensen og Stephan Marius Voss Aynsley, i Politikens podcast 'Mit usynlige barn, Esther' på politiken.dk/6106089.
Foto: Henriette Dæhli

Esther døde to timer efter, hun blev født. Hør fortællingen om hende og hendes forældre, Marianne Paabøl Christensen og Stephan Marius Voss Aynsley, i Politikens podcast 'Mit usynlige barn, Esther' på politiken.dk/6106089.

De usynlige børn

Hvert år dør 2.000 børn i mors mave

Når graviditeten ender i en dødfødsel, rammes forældrene ofte af så dyb en sorg, at den kan være svær at forstå.

De usynlige børn

Maven vokser, og forestillingen om fremtiden med den lille dreng eller pige, der svømmer rundt derinde, tager hurtigt form. Fødslen, barselsorlov, vuggestuestart, børnehaveliv, den første skoledag, fødselsdage, ferier og hverdagsliv. Ja, selv glimt af det kommende barn som voksen dukker sikkert op i tankerne.

Det er ikke bare maven, der bliver større. Også kærligheden til barnet og bevidstheden om, at kærligheden er kommet for at blive resten af livet, vokser. Og så pludselig - ofte i løbet af få sekunder - bliver virkeligheden vendt på vrangen, og de kommende forældre må forsøge at fatte, at alt det, de havde forestillet sig, aldrig kommer til at ske. De skal være forældre til et dødt barn, ikke et levende.

Mange årsager

Hvert år mister omkring 2.000 par eller enlige mødre deres barn efter 12. graviditetsuge. Årsagerne til, at barnet dør, kan være mange, men dårlig funktion af moderkagen, alt for tidlig fødsel, misdannelser og kromosomfejl er nogle af de mest almindelige.

Andre årsager kan være en knude på navlesnoren, infektioner, at moderkagen løsner sig, eller at barnet dør en slags uforklarlig vuggedød inde i livmoderen. I nogle tilfælde har barnet allerede været dødt i dage eller uger, når det bliver født, mens det i andre tilfælde dør i forbindelse med fødslen. Nogle lever i minutter eller få timer efter fødslen.

På Rigshospitalet bliver hospitalspræst Lotte Blicher Mørk ofte hidkaldt, når det, der bare ikke må ske, alligevel sker. Hun fortæller, at situationen som regel er præget af kaos.

»Det er et KÆMPE chok. Det er en fuldstændig surrealistisk melding at få. Måske har man mærket barnet sparke kort tid forinden, og nu er det dødt, eller skal dø lige om lidt«.

Lotte Blicher Mørk forklarer, at mange forældre instinktivt reagerer med ikke at ville have noget med det at gøre. Barnet skal bare fjernes, glemmes, slettes.

»For mange er det deres livs værste krise, og de aner ikke, hvordan de skal reagere. Men i løbet af meget kort tid, vender det for de fleste. De går fra intet at ville have at gøre med det døde barn til slet ikke at kunne forestille sig ikke at se det og give det den omsorg, der er mulig i situationen«.

Svær sorg

I tiden efter fødslen - langt de fleste bliver født ved en helt almindelig vaginal fødsel - bundfælder det sig, at barnet aldrig kommer til at leve, men at det hverken kan fjernes, glemmes eller slettes. Selv om barnet ikke er der, er forældrene stadig blevet mor og far.

Folk opfatter det ikke altid som et rigtigt barn, når det ikke er kommet ud endnu

»For mange kommer det bag på både dem selv og på omgivelserne, hvor dyb sorgen er«, oplever Lotte Blicher Mørk.

»Folk opfatter det ikke altid som et rigtigt barn, når det ikke er kommet ud endnu, og derfor er det en ekstra svær sorg at være i. Mange spørger sig selv, om de kan tillade sig at være så dybt ulykkelige«.

Fremtiden forsvinder

Landsforeningen Spædbarnsdød tilbyder gratis terapeutiske samtaler til forældre og pårørende, der har mistet et barn i graviditeten, i forbindelse med fødslen eller kort efter. Sidste år var forældre og pårørende til 371 døde børn i et forløb hos foreningen.

»Når man mister sit barn, kan man ikke bare sige ‘øv, vi må prøve igen’. Er man i 2. og 3. trimester, så er det et menneske, man mister. Det er de fineste små børn, der kommer ud - også, selv om man ikke engang er halvvejs i graviditeten«, siger sekretariatschef Birgitte Horsten.

Særlig risiko

Hun oplever, at mange har en tese om, at det gør mere ondt at miste sit barn, jo senere i graviditeten, det sker.

»Men vores erfaring er, at der ikke er nogen forskel. Når forældre ringer for at få hjælp, kan jeg ikke høre, om de har mistet deres barn i uge 18 af graviditeten eller til terminen. Sorgen er ofte afgrundsdyb. Tænk, hvor stor en sorg det er at miste hele det fremtidige liv med sit barn. Alt det, man har drømt om. Aldrig at kunne se ind i sit barns øjne. Det er en tragedie, som omgivelserne ikke altid er åbne for at anerkende, fordi den er så svær at forholde sig til. Ensomhed og sorg går virkelig hånd i hånd her«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Birgitte Horsten påpeger, at det især kan være svært for fædrene at få plads til deres sorg.

»Mange mænd oplever, at hvis nogen endelig spørger, så spørger de til, hvordan deres kone har det. Ofte bliver mændene slet ikke spurgt til, hvordan de selv har det. Der er en forventning om, at det er sværest for kvinden, men vores generelle oplevelse er, at begge køn sørger lige dybt, og at sorg kan vise sig på mange måder. Reaktionerne kommer ikke altid umiddelbart efter, man mister«.

Psykiske lidelser

Sorgforsker ved Aarhus Universitet Mai-Britt Guldin står bag flere undersøgelser af sorgreaktioner hos danskere, der har mistet nære pårørende - heriblandt forældre, der har mistet børn i graviditeten. Hun understreger, at man ikke kan niveaudele eller graduere sorg, og hendes forskning viser, at det er meget individuelt, hvordan sorgen rammer.

»Men når det er sagt, så er det en særlig risikofaktor at miste et barn. Forældre, der mister, reagerer statistisk set med længerevarende og mere intense sorgreaktioner end rigtig mange andre, der mister et nært familiemedlem. For eksempel er der større risiko for at få en psykisk lidelse som depression eller angst efterfølgende«, forklarer hun.

Mai-Britt Guldins undersøgelse indeholder også oplysninger om, hvordan de sørgende har oplevet omverdenens reaktion.

»Forbavsende mange siger, at de savner forståelse; at andre ikke ved, hvor svært det er. En del af det er nok også, at de sørgende er i en så svær situation, at de har svært ved at forklare, hvordan de egentlig har det. Vi er for dårlige til at tale om vores følelser og vores inderste, og vi er ikke gode til at følges ad i noget så almen-menneskeligt som sorg«.

Usynligt forældreskab

Også sorgforsker ved Aalborg Universitet Ester Holte Kofod har undersøgt tab i graviditeten. Netop de kulturelle normer omkring det at miste et ufødt barn er omdrejningspunktet for hendes ph.d.-afhandling fra foråret 2017. Hun peger på, at sorgen kan vanskeliggøres af, at det er uklart for andre - og måske også for forældrene selv - hvad de har mistet.

Forældrene oplever, at de hele tiden er nødt til at indgå i en slags forhandling om, hvad det er, de har mistet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Forældrene oplever, at de hele tiden er nødt til at indgå i en slags forhandling om, hvad det er, de har mistet. Er det passende at vise billeder? Er det passende at tale om mit døde barn? Er det for meget, hvis jeg hænger en julesok med barnets navn på træet, eller skal den hellere hænge på kirkegården? Når man er blevet forældre til et dødt barn, er det usynligt, at man er blevet forældre, og uanset hvordan man forholder sig til tabet, er der ikke rigtig nogen vej tilbage til tiden før, man fik og mistede sit barn«, pointerer hun.

»Det er et svært forældreskab, ikke mindst fordi vi mangler kulturelle retningslinjer for, hvordan man agerer i det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce