Cirka 1 procent af alle kvinder plages af gentagne aborter. Halvdelen af dem kan hjælpes, men ventetiden er lang.
Foto: Astrid Dalum

Cirka 1 procent af alle kvinder plages af gentagne aborter. Halvdelen af dem kan hjælpes, men ventetiden er lang.

De usynlige børn

Forældre venter et år på at blive udredt efter graviditetstab

Det er muligt at hjælpe op mod halvdelen af de forældre, der oplever gentagne aborter. Men ventetiden på at blive udredt er et år. Imens mindskes chancen for at blive gravid.

De usynlige børn

Et år på venteliste.

Det er, hvad par, der gentagne gange har mistet deres ønskede graviditeter, i øjeblikket har udsigt til, hvis de skal udredes for årsagen til deres problem.

Ventetiden er urimelig, mener overlæge Henriette Svarre Nielsen, leder af Rigshospitalets Enhed for Gentagne Graviditetstab. Enheden, der er det eneste sted i Danmark, hvor man forsker i, udreder og behandler par med gentagne graviditetstab.

»Det er jo udtryk for, at politikerne ikke mener, at parrenes situation er tilstrækkelig alvorlig. Men gentagne graviditetstab har store konsekvenser i form af høj forekomst af stress og moderat til svær depression og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme senere i livet. Derfor er det uacceptabelt, at vi i Danmark prioriterer kun at have 0,6 læger til at håndtere dette område. Mere lægekraft bruger vi ikke på det lige nu«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Rikke Wettendorff, der er medstifter af Foreningen Ufrivillige Gentagne Aborter i Danmark, er enig.

»Et års ventetid er alt for lang tid. Det er en psykisk belastning at blive ved med at abortere. Nogle har syv, otte eller ni tab bag sig, inden de bliver henvist, og det er urimelig lang tid at være i limbo«, siger hun.

Formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) er enig i, at et års ventetid »er for lang tid«.

»Tiden er inde til, at vi gør det her område til et område, hvor man får nogle minimumsrettigheder, i forhold til hvor hurtigt udredningen og behandlingen skal sættes i gang. Det er et arbejde for Folketinget at se på det. Samtidig vil jeg gerne kigge på, om vi skal tilføre området ekstra ressourcer«, siger hun.

For at komme på venteliste kræves det i dag, at man har oplevet graviditetstab mindst tre gange i træk.

»I den æra af personlig medicin, som vi befinder os i, er det påfaldende, at der er så begrænset interesse i en bedre beskrivelse af graviditetstab. Lige nu tæller vi til tre tab, før vi gør noget. Der taber vi potentielt flere år. Tænk, hvis årsagen kunne afdækkes, forebygges og behandles efter blot et enkelt tab«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Rikke Wettendorff erkender, at der ikke er uendelige ressourcer til rådighed, og at der derfor skal findes en balance, så man ikke overbehandler. Konkret foreslår hun derfor, at man fremover gør det muligt at blive udredt efter to tab i stedet for tre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Øget risiko for depression

I hovedstadsområdet er 3.000 kvinder årligt i kontakt med hospitalsvæsnet som følge af et graviditetstab før uge 22. Undersøgelser har vist, at cirka halvdelen af tabene skyldes kromosomforhold hos fosteret.

Den anden halvdel skyldes formentlig forhold hos faderen eller moderen. Det kan typisk være for kraftigt reagerende immunsystem, hormonubalance, forhold i livmoderen eller dårlig sædkvalitet. Det betyder, at det i halvdelen af de ønskede graviditeter, der går til grunde, potentielt vil være muligt at finde en behandlingsmetode, så fremtidige graviditetstab kan undgås.

»Området bliver negligeret. Vi er oppe mod et dogme, som også stortrives i sundhedsvæsnet, der handler om, at tab i graviditeten i vid udstrækning betragtes som naturens gang. Men sandheden er jo, at det meste af det, vi foretager os i sundhedsvæsnet, er en kamp mod naturens gang. Og vi har potentielt mulighed for at hjælpe kvinderne og deres mænd med at få de børn, de ønsker sig, hvis vi vil prioritere det«, siger Henriette Svarre Nielsen

Den gennemsnitlige alder på de kvinder, der udredes på Rigshospitalets Enhed for Gentagne Graviditetstab, er 32 år. Ventetiden på et år betyder i nogle tilfælde, at kvindernes chancer for at gennemføre en fuld graviditet falder, fordi de bliver et helt år ældre.

»Risikoen for, at der er noget galt med fostret, øges, jo ældre kvinderne når at blive. Samtidig ved vi også, at jo flere graviditetstab man har, jo ringere prognose har man for at gennemføre en fuld graviditet«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Undersøgelser blandt patienterne på Rigshospitalets enhed har vist, at de gentagne graviditetstab har store psykiske konsekvenser for kvinderne. Kvinder med mindst tre graviditetstab har således fem gange øget risiko for moderat til svær depression. Halvdelen har stress.

»Det er tabuiseret at miste børn – især tidligt i graviditeten. Vi taler ikke om det, og det er en belastning at gå med den slags selv. Og så tærer det på folks parforhold. Mange mænd føler sig magtesløse, nogle kvinder ønsker at forlade deres mænd, andre føler skyld over, at de står i vejen for deres mands drøm om at få et barn«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Undersøgelser blandt 1 million danske kvinder, der har været gravide mellem 1977 og 2008, har desuden vist, at der kan spores langtidskonsekvenser som følge af gentagne graviditetstab. Jo flere tab man oplever, desto større er sandsynligheden for senere at blive ramt af blodpropper i hjerte eller hjerne eller for at få forhøjet blodtryk.

»Der er et meget stort forebyggelsespotentiale, både når det gælder parret, men også i forhold til at sikre, at sunde, raske og ønskede fostre overlever«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce