Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Cirka 1 procent af alle kvinder plages af gentagne aborter. Halvdelen af dem kan hjælpes, men ventetiden er lang.
Foto: Astrid Dalum

Cirka 1 procent af alle kvinder plages af gentagne aborter. Halvdelen af dem kan hjælpes, men ventetiden er lang.

De usynlige børn
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forældre venter et år på at blive udredt efter graviditetstab

Det er muligt at hjælpe op mod halvdelen af de forældre, der oplever gentagne aborter. Men ventetiden på at blive udredt er et år. Imens mindskes chancen for at blive gravid.

De usynlige børn
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et år på venteliste.

Det er, hvad par, der gentagne gange har mistet deres ønskede graviditeter, i øjeblikket har udsigt til, hvis de skal udredes for årsagen til deres problem.

Ventetiden er urimelig, mener overlæge Henriette Svarre Nielsen, leder af Rigshospitalets Enhed for Gentagne Graviditetstab. Enheden, der er det eneste sted i Danmark, hvor man forsker i, udreder og behandler par med gentagne graviditetstab.

»Det er jo udtryk for, at politikerne ikke mener, at parrenes situation er tilstrækkelig alvorlig. Men gentagne graviditetstab har store konsekvenser i form af høj forekomst af stress og moderat til svær depression og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme senere i livet. Derfor er det uacceptabelt, at vi i Danmark prioriterer kun at have 0,6 læger til at håndtere dette område. Mere lægekraft bruger vi ikke på det lige nu«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Rikke Wettendorff, der er medstifter af Foreningen Ufrivillige Gentagne Aborter i Danmark, er enig.

»Et års ventetid er alt for lang tid. Det er en psykisk belastning at blive ved med at abortere. Nogle har syv, otte eller ni tab bag sig, inden de bliver henvist, og det er urimelig lang tid at være i limbo«, siger hun.

Formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) er enig i, at et års ventetid »er for lang tid«.

»Tiden er inde til, at vi gør det her område til et område, hvor man får nogle minimumsrettigheder, i forhold til hvor hurtigt udredningen og behandlingen skal sættes i gang. Det er et arbejde for Folketinget at se på det. Samtidig vil jeg gerne kigge på, om vi skal tilføre området ekstra ressourcer«, siger hun.

For at komme på venteliste kræves det i dag, at man har oplevet graviditetstab mindst tre gange i træk.

»I den æra af personlig medicin, som vi befinder os i, er det påfaldende, at der er så begrænset interesse i en bedre beskrivelse af graviditetstab. Lige nu tæller vi til tre tab, før vi gør noget. Der taber vi potentielt flere år. Tænk, hvis årsagen kunne afdækkes, forebygges og behandles efter blot et enkelt tab«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Rikke Wettendorff erkender, at der ikke er uendelige ressourcer til rådighed, og at der derfor skal findes en balance, så man ikke overbehandler. Konkret foreslår hun derfor, at man fremover gør det muligt at blive udredt efter to tab i stedet for tre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Øget risiko for depression

I hovedstadsområdet er 3.000 kvinder årligt i kontakt med hospitalsvæsnet som følge af et graviditetstab før uge 22. Undersøgelser har vist, at cirka halvdelen af tabene skyldes kromosomforhold hos fosteret.

Den anden halvdel skyldes formentlig forhold hos faderen eller moderen. Det kan typisk være for kraftigt reagerende immunsystem, hormonubalance, forhold i livmoderen eller dårlig sædkvalitet. Det betyder, at det i halvdelen af de ønskede graviditeter, der går til grunde, potentielt vil være muligt at finde en behandlingsmetode, så fremtidige graviditetstab kan undgås.

»Området bliver negligeret. Vi er oppe mod et dogme, som også stortrives i sundhedsvæsnet, der handler om, at tab i graviditeten i vid udstrækning betragtes som naturens gang. Men sandheden er jo, at det meste af det, vi foretager os i sundhedsvæsnet, er en kamp mod naturens gang. Og vi har potentielt mulighed for at hjælpe kvinderne og deres mænd med at få de børn, de ønsker sig, hvis vi vil prioritere det«, siger Henriette Svarre Nielsen

Den gennemsnitlige alder på de kvinder, der udredes på Rigshospitalets Enhed for Gentagne Graviditetstab, er 32 år. Ventetiden på et år betyder i nogle tilfælde, at kvindernes chancer for at gennemføre en fuld graviditet falder, fordi de bliver et helt år ældre.

»Risikoen for, at der er noget galt med fostret, øges, jo ældre kvinderne når at blive. Samtidig ved vi også, at jo flere graviditetstab man har, jo ringere prognose har man for at gennemføre en fuld graviditet«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Undersøgelser blandt patienterne på Rigshospitalets enhed har vist, at de gentagne graviditetstab har store psykiske konsekvenser for kvinderne. Kvinder med mindst tre graviditetstab har således fem gange øget risiko for moderat til svær depression. Halvdelen har stress.

»Det er tabuiseret at miste børn – især tidligt i graviditeten. Vi taler ikke om det, og det er en belastning at gå med den slags selv. Og så tærer det på folks parforhold. Mange mænd føler sig magtesløse, nogle kvinder ønsker at forlade deres mænd, andre føler skyld over, at de står i vejen for deres mands drøm om at få et barn«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Undersøgelser blandt 1 million danske kvinder, der har været gravide mellem 1977 og 2008, har desuden vist, at der kan spores langtidskonsekvenser som følge af gentagne graviditetstab. Jo flere tab man oplever, desto større er sandsynligheden for senere at blive ramt af blodpropper i hjerte eller hjerne eller for at få forhøjet blodtryk.

»Der er et meget stort forebyggelsespotentiale, både når det gælder parret, men også i forhold til at sikre, at sunde, raske og ønskede fostre overlever«, siger Henriette Svarre Nielsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden