0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, stillede tirsdag op til afhøring foran Repræsentanternes Hus' juridiske udvalg i den amerikanske kongres (Foto: AP Photo/J. Scott Applewhite)

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Google-chef under kongreshøring: Derfor kommer der et billede af Trump, når du googler 'idiot'

Sundar Pichai fik dog også lejlighed til at forklare pædagogisk, hvordan Google virker, og hvorfor Donald Trump dukker op, når man søger på »idiot«.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Facebooks Mark Zuckerberg har gjort det. Apples Tim Cook har gjort det. Og nu er Googles Sundar Pichai også kommet med i klubben af administrerende direktør for tech-giganter, der har stillet op til afhøring i den amerikanske kongres.

Tirsdag aften dansk tid blev Pichai udspurgt af medlemmerne af det juridiske udvalg i Repræsentanternes Hus, og i lighed med afhøringerne af andre tech-topchefer, blev det til både pædagogiske forklaringer af alment kendte teknologier, samt mindre behagelige udvekslinger med de folkevalgte politikere.

Forskelsbehandling af konservative

De republikanske medlemmer af udvalget var især optagede af, hvorvidt Google med forsæt diskriminerede imod politiske holdninger til højre for midten. Lamar Smith fra Texas var den første, der for alvor kastede sig ud i at forsøge at få Google-chefen til at indrømme, at søgeresultaterne på Google var udtryk for positiv forskelsbehandling af venstreorienterede emner og holdninger. Smith henviste til »en undersøgelse foretaget af PJ Media«, hvor »96 procent af alle resultater foranlediget af en søgning på »Trump« kommer fra venstreorienterede medier«.

Ligeledes pegede Smith på en undersøgelse fra psykologen Robert Epstein, der angiveligt viser, at en bias i Googles søgeresultater førte til at millioner af stemmer gik til Hilary Clinton under valget i 2016. Pichai forsvarede Google høfligt: »Vi har studeret de nævnte undersøgelser, og vi mener, der er problemer med såvel metodikken og valget af undersøgt materiale«.

PJ Media-studiet er i realiteten et blog-indlæg, indeholdende hvad forfatteren bag selv kalder for en »uvidenskabelig« undersøgelse. Epsteins undersøgelse har fået en del mere opmærksomhed, og er blandt andet forlægget for dokumentarfilmen ’The Creepy Line’. Bag filmen står journalisten Peter Schweizer, der af det partineutrale webmedie The Hill betegnes som konservativ og højreorienteret.

Idiot-søgning viste Trump frem

Anklagerne om forskelsbehandling fortsatte fra udvalgets republikanske medlemmer, mens flere medlemmer af Demokraterne udtrykte den holdning, at det var de republikanske medlemmers mangel på forståelse af, hvordan Google fungerer, der var bag deres frygt for forskelsbehandling. Ted Lieu fra Californien indvendte, at de republikanske medlemmer burde overveje, om det ikke var deres egne handlinger, den var gal med, snarere end Googles fremhævelse af disse i søgeresultaterne.

Zoe Lofgren, ligeledes fra Californien, gik mere pædogisk til værks. Med henvisning til en nyhed, der fyldte medierne tidligere i år, spurgte hun Pichai: »Lige nu dukker der en masse billeder af Donald Trump op, hvis man googler ’idiot’ under Googles billedsøgning. Hvordan kan det være?«

Pichai forklarede: »Vi har registreret og lagret kopier af milliarder af websider i vores index. Når du indtaster et søgeord, tager vi det og matcher det op imod disse sider, baseret på over 200 forskellige parametre som relevans, nyhedsværdi, popularitet og hvordan folk anvender ordet. Baseret på disse parametre, rangerer vi siderne i søgeresultaterne efter, hvad der passer bedst«.

Lofgren understregede sin pointe ved sarkastisk at spørge: »Så der sidder altså ikke en lille mand bag scenetæppet og bestemmer, hvad brugeren skal se?«, hvortil Sundar Pichai svarede »Dette foregår i stor skala, og vi påvirker ikke søgeresultaterne manuelt.«

Bekræftede Dragonfly-projekt

Helt så jovialt foregik det dog ikke, da Pichai blev udspurgt om Googles Kina-planer. Flere medlemmer af udvalget spurgte ham, om Google på et tidspunkt ville vende tilbage til det kinesiske marked og dermed bøje sig for Xi-styrets krav. De sidstnævnte indbefatter blandt andet censurering af søgeresultaterne og at Google skal facilitere statsovervågning af brugerne, hvis staten ønsker det.

»Vi har ingen aktuelle planer om at lancere et søgeprodukt i Kina«, gentog Pichai adskillige gange. Men da det blev demokraten David Cicilines tur til at udspørge Google-direktøren, blev tingene mere konkrete. Ciciline spurgte direkte til ’Project Dragonfly’, der for nylig fik en række Google-medarbejdere til at gå i strejke verden over.

Annonce

De strejkende medarbejdere udtrykte vrede over, at Google er igang med at udvikle en søge-app ved navn ’Dragonfly’, der angiveligt kan foretage censurerede Google-søgninger og samtidig leve op til den kinesiske regerings tekniske krav. Sundar Pichai bekræftede, at projektet er igang, og at flere end 100 medarbejdere på et givent tidspunkt har arbejdet på app’en.

Et internt anliggende

Da Ciciline pressede Pichai for informationer om Dragonfly, svarede Google-direktøren bot, at »det er et internt projekt. Som jeg sagde tidligere, har vi p.t. ingen planer om at lancere en søgetjeneste i Kina«. Pichai gled dog af på spørgsmålene om, hvorvidt Google er i kontakt med den kinesiske regering om projektet.

Pichai afkræftede aldrig direkte, at Google p.t. diskuterer søgeprojekter med Xi-styret. Ciciline spurgte: »Er der diskussioner med medlemmer af den kinesiske regering om lanceringen af denne app?«, hvortil Pichai først blot gentog en variation af sin tidligere udtalelse: »Vi diskuterer ikke lanceringen af en søgetjeneste i Kina lige nu«. Kongresmedlemmet spurgte derefter bredere: »Er der diskussioner med medlemmer af den kinesiske regering om det her i det hele taget?«

Hertil svarede Pichai igen blot, at »Der er tale om et internt projekt. I den udstrækning, vi begynder at tage skridt imod lanceringen af et produkt i Kina, vil jeg med glæde sikre størst mulig gennemsigtighed«. Dagen før Pichais afhøring sendte flere end 60 menneskerettighedsorganisationer en opfordring til Google om at droppe Dragonfly-projektet af hensyn til ytringsfriheden og privatlivsrettigheder.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?