0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Kunder står foran IKEA Taastrup og venter på, at en medarbejder kommer ud med varer, som de har købt online. Her identificeres kunderne på den analoge måde: Ved navneopråb.

Seruminstituttet afviser at svare på, om alle danskere skal overvåges

Statens Serum Institut har kontaktet teleindustrien for at få adgang til data: Men det er fortsat uvist, om de ønsker at spore identificerbare enkeltpersoners bevægelser.

Tech

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Data fra vores telefoner kan bruges til at opspore coronasmittede danskere og afdække, hvor de har været, og hvem de fysisk har været i kontakt med inden for de seneste dage. Det har været en vigtig del af strategien i sydøstasiatiske lande, og det kan være en gigantisk økonomisk fordel at gøre det samme i Danmark frem for at lukke store dele af samfundet og økonomien ned. Alene for staten løber regningen op i næsten 300 milliarder kroner. Dertil kommer lukkede virksomheder og fyrede medarbejdere. ​

Det vil givetvis være lovligt, fordi den nationale sikkerhed står på spil, siger Anja Bechmann, professor og leder af Datalab – Center for Digital Social Forskning på Aarhus Universitet.

Men det vil være helt i strid med helt grundlæggende etiske og retspolitiske principper i det danske velfærdssamfund, tilføjer hun.

»De skandinaviske velfærdssamfund bliver styret efter nogle andre politiske principper end de asiatiske. Men jeg er helt med på, at det er meget vanskeligt politisk dilemma, for det er dyrt at lade være«, siger hun.

Dilemmaet er opstået, efter at Statens Serum Institut (SSI) har anmodet telebranchen om at få udleveret data. SSI vil ikke svare på, om man kun ønsker anonymiserede statistiske data, eller om man også er interesseret i, hvordan identificerbare enkeltpersoner bevæger sig.

»Vi afsøger forskellige muligheder for, hvordan man kan danne sig et overblik over coronaepidemiens udbredelse i Danmark. Dialogen, der nu er startet med teleselskaberne, er en af mulighederne. Mere kan der ikke siges nu, fordi snakken endnu er på et tidligt stadie«, lyder meldingen fra seruminstituttet.

Heller ikke Jakob Willer, direktør for telebranchen, vil udtale sig om, hvilken type data der efterspørges. »Vi er i drøftelse med seruminstituttet for at finde ud af, hvad vi kan levere, og hvad det juridiske grundlag er«, siger han.

Data går gennem politiet

Instituttets projekt er beskrevet i nogle få linjer i en rapport fra Sundhedsstyrelsen, der blev fremlagt mandag. Heraf fremgår det, at data skal leveres gennem Rigspolitiet, der har erfaring med brug af teledata i straffesager. Oplysninger om, hvilke mobilmaster en mobiltelefon har været koblet på, gør det muligt at spore enkeltpersoners bevægelser, og det er blevet et vigtigt redskab i politiets efterforskningsarbejde.

Formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, hæfter sig ved, at politiet er indblandet:

»Det får mig til at konkludere, at de er interesseret i oplysninger om enkeltpersoner. Hvis man bare er interesseret i en analyse af, hvordan danskerne bevæger sig, kan man bare ringe til selskaberne. Statistiske analyser, der ikke indeholder oplysninger om enkelte kunder, kan udleveres uden videre. Det behøver man ikke Rigspolitiets hjælp til«, siger han.

På den anden side har justitsminister Nick Hækkerup på et møde med de retspolitiske ordførere givet udtryk for, at Statens Serum Institut ifølge hans oplysninger kun er interesseret i statistiske oplysninger, siger flere deltagere i mødet.

Det har betydning for den politiske opbakning, om SSI vil bruge personhenførbare oplysninger.

»Lovgivningen tillader i dag, at man kan lave noget på teledata i forskningsøjemed, hvis det ikke kan henføres til enkelte individer«, siger Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre. Han er bekymret for, om SSI vil søge oplysninger, der er personhenførbare og savner mere åbenhed fra SSI om, hvad teledata helt præcist skal bruges til.

Pernille Vermund, retsordfører for Nye Borgerlige, siger, at patient- og persondatasikkerhed skal vægte højt.

»Det er helt afgørende, at vi som borgere ikke får et system, hvor vi af hensyn til folkesundhed skal vide, hvor der findes enkeltpersoner med en bestemt sygdom«, siger hun. »Det vil kun være et spørgsmål om tid, før man vælger at bruge systemet til andre sygdomme også«.

Eksperter giver grønt lys

Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning, er ofte en skarp kritiker af myndighedernes hang til at høste og bruge borgernes data.

Annonce

»Men lige her er jeg helt på deres side. Her er faktisk noget, hvor vi ikke skubber til eller går over grænserne, men tværtimod er inde i kernen af det område, hvor myndigheder kan indsamle store mængder data lovligt og legitimt«, siger hun.

Men hun er ikke helt ubekymret. »Jeg kan have en bekymring om den digitale infrastruktur, som man kan bygge op til formålet. Hvis man først har bygget en infrastruktur, der letter statens overvågning af den enkelte, og hvem de er sammen med, så kan det godt gå hen og blive farligt. For den infrastruktur kan man misbruge til at tage kvælertag på det frie samfund i fremtiden«, siger hun.

Også Anja Bechmann har forståelse for, at det kan være fristende at bruge teledata og overvågning mod coronaen. »Jeg går ud fra, at man kører det ind under hensynet til nationens sikkerhed og derved gør det lovligt. Men jeg kan være bekymret for, at det bliver en bred og systematisk overvågning af befolkningen, herunder dem, der ikke er smittet«, siger hun.

»Det bekymrer mig også, hvad man vil gøre, når man har fundet frem til de potentielle smittebærere. Vil man tvangsisolere dem og de personer, de har været i nærheden af? Det gjorde man i Asien og undgik den brede nedlukning. Økonomisk giver det rigtig god mening. Men jeg mener, det er et skråplan i forhold til vores retsprincipper«, siger hun.

Et alternativ kunne være at spørge folk og kun bruge data fra de folk, der frivilligt vil være med, foreslår Anja Bechmann.

»Det vil måske være 70-80 procent af danskerne. Det vil ikke give noget helt dækkende billede, men det vil stadig være et nogenlunde velfungerende redskab«, siger hun.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?