0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Facebook påbegynder udvidelse af datacenter i Odense

I 2023 vil Facebooks to bygninger på datacentret i Odense blive suppleret af en tredje bygning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Første spadestik er blevet taget til en udvidelse af Facebooks datacenter i Odense. I 2023 kommer datacentrets nuværende to bygninger til at blive suppleret af en bygning nummer tre, oplyses det i en pressemeddelelse.

Den nye bygning kommer til at være en databygning med plads til massevis af computerservere. På den måde vil den minde om de to eksisterende bygninger, der for godt et år siden kunne tænde de første servere. Serverne er med til at drive det gigantiske onlinenetværk, som Facebook står bag.

De mange servere producerer i øvrigt en del overskudsvarme, som bliver sendt videre til en lokal forsyningsvirksomhed. Den sender derefter varmen videre ud til de lokale borgere.

»Vi var meget begejstrede, da vores varmegenvindingssystem kunne tages i brug tidligere i år. Og med udvidelsen af datacenteret kan vi også skrue op for den overskudsvarme, som vi hvert år forærer til Fjernvarme Fyn«, siger Carsten Sørensen, der er chef for datacentret i Odense, i pressemeddelelsen.

Har investeret i alt 10 milliarder kroner

Med opførelsen af den nye bygning kommer Facebook til at have investeret i alt 10 milliarder kroner i anlægget i Odense, skriver Fyens Stiftstidende. Ifølge avisen vil den nye bygning dække et areal på knap 30.000 kvadratmeter. Det er en udvidelse på godt 50 procent i forhold til det eksisterende byggeri på 56.000 kvadratmeter. Det nye byggeri vil beskæftige op mod 900 personer i de travleste perioder, oplyser Facebook.

Det er i denne måned præcist fire år siden, at det kom frem, at Facebook ville opføre et datacenter på en halv million kvadratmeter i Odense.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts