0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Fire astronauter er sendt vellykket afsted til rumstation

Det er natten til mandag lykkedes at sende fire astronauter med SpaceX-raketten. Næste stop rumstationen ISS.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fire astronauter er natten til mandag dansk tid blevet sendt op i SpaceX’s rumfartøj fra Kennedy Space Center med kurs mod Den Internationale Rumstation (ISS).

Det er den første rutineopsendelse til rumstationen, der er blevet gennemført for den amerikanske rumadministration, Nasa, af et privat firma.

Crew Dragon-rumfartøjet lettede fra Kennedy Space Center med tre amerikanske og en japansk astronaut om bord.

Opsendelsen skulle have fundet sted lørdag aften lokal tid, men den blev udskudt et døgn på grund af dårligt vejr.

Det skyldtes, at delstaten Florida, hvor opsendelsen er sket fra, lørdag var ramt af hård vind og vindstød efter den tropiske storm Eta.

Hvis alt går efter planen, vil astronauterne blive koblet til ISS cirka otte og en halv time efter opsendelsen, og de vil dermed være fremme ved deres destination senere mandag.

De fire astronauter skal være der indtil foråret 2021.

Kapslen oven på rumfartøjet har fået navnet ’Resilience’ (på dansk modstandsdygtighed) set i lyset af dette års mange udfordringer.

SpaceX er et privat rumfartsselskab, som ejes af milliardæren Elon Musk. Han ejer også bilproducenten Tesla.

Rummissionen er skabt i samarbejde mellem Nasa og SpaceX.

Elon Musk måtte selv følge opsendelsen fra afstand på grund af Nasas coronaregler. Musk skrev lørdag på Twitter, at han sandsynligvis var blevet smittet med coronavirus.

Tidligere i år gennemførte SpaceX en bemandet testflyvning med Crew Dragon-rumkapslen Endeavour med to astronauter om bord.

Det var første gang, at et privat firma stod for opsendelsen af astronauter.

Astronauterne var afsted i to måneder og på den tid nåede de 1024 gange rundt om Jorden.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce