0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere brugere og reklamer sender Facebooks overskud i vejret

Facebook har øget omsætningen med 35 procent i tredje kvartal som følge af højere indtægter fra reklamer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere brugere og højere indtægter fra reklamer sender Facebooks økonomiske resultater i vejret.

Den amerikanske gigant øgede i tredje kvartal sin omsætning med 35 procent til 186 milliarder kroner.

Samtidig er overskuddet steget med 17 procent til 59 milliarder kroner. Det viser regnskabet fra Facebook, der er offentliggjort mandag aften.

Facebook ejer også Instagram, Messenger og WhatsApp. Fremgangen i resultaterne skyldes primært højere indtjening på reklamer, som er hovedparten af Facebooks indtægtskilde.

Antallet af brugere, der er på Facebooks sociale medier på daglig basis, er det seneste år steget med seks procent til 1,93 milliarder.

» Vi havde god fremgang i kvartalet, og vores platform fortsætter med at vokse«, siger Mark Zuckerberg, der er stifter og direktør for Facebook, i en kommentar til regnskabet.

Antallet af brugere, der er på mindst en gang om måneden, er det seneste år steget med seks procent til 2,9 milliarder.

Ændringer kan få virksomheder til at holde igen med annoncer

Facebook skriver i regnskabet, at koncernen i det sidste kvartal af 2021 vil blive ramt af ændringer i Apples nye operativsystem IOS 14.

Ændringerne betyder ifølge Facebook, at nogle virksomheder holder igen med at annoncere.

Facebook forventer alligevel at kunne øge omsætningen i fjerde kvartal, men ikke helt på samme niveau som i det seneste kvartal.

Samtidig skriver Facebook, at der er usikkerhed om udviklingen med coronavirus, som også kan få indvirkning på resultaterne.

Den amerikanske gigant venter at øge omsætningen med 12-21 procent sammenlignet med fjerde kvartal af 2020.

Facebook blev stiftet i 2004 af Mark Zuckerberg, der siden er blevet multimilliardær.

Han er den sjetterigeste i verden med en anslået formue på knap 800 milliarder kroner. Det viser en opgørelse fra Bloomberg Billionaire Index.

Listen toppes af Tesla-stifter Elon Musk, der har en anslået formue på 1600 milliarder kroner.

ritzau

Annonce

Læs mere