0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ueslei Marcelino/Ritzau Scanpix
Foto: Ueslei Marcelino/Ritzau Scanpix

En sæl ses på en isflage nær Fournier Bay, Antarctis.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere mener at have fundet den reneste luft på Jorden

Menneskers aktivitet præger hele verden. Men luften omkring Antarktis er fri for fremmede partikler.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forskere mener at have fundet ud af, hvor den reneste luft på Jorden befinder sig.

Atmosfærelaget umiddelbart over Det Sydlige Ishav omkring Antarktis er nemlig fri for partikler skabt af menneskelig aktivitet.

Det skriver flere internationale medier, blandt andet CNN.

»Med det hastigt skiftende klima som følge af menneskelig aktivitet er det svært at finde noget sted på Jorden, der er uberørt af mennesker«, skriver Colorado State University i en pressemeddelelse.

Der er ifølge universitetet tale om 'det første studie af sin slags'.

Sammensætningen af såkaldte aerosoler - små flydende eller faste partikler i luften - er nemlig aldrig før blevet målt syd for den 40. breddegrad.

Det er netop aerosoler, der skaber luftforurening, skriver CNN.

Universitetet selv skriver, at der er brugt dna-sekventering, undersøgt luftstrømme, og at partiklerne er blevet sporet for at fastslå deres oprindelse.

Dermed er man nået frem til, at Det Sydlige Ishav er stort set urørt af aerosoler fra menneskelig aktivitet og fjerne landmasser.

»Sammenlagt peger det på, at Det Sydlige Ishav er et af de meget få steder på Jorden, der er under minimal indflydelse fra menneskers aktiviteter«, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Millioner dør af luftforurening

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of The National Academy of Sciences.

Forskningsholdet blev ledet af professor Sonia Kreidenweis, der på et særligt fartøj stævnede ud fra Tasmanien syd for Australien.

Herfra sejlede holdet sydpå til kanten af den antarktiske ismasse, hvor de foretog undersøgelser af de luftbårne partikler, der ofte kan flytte sig tusindvis af kilometer, skriver CNN.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har kaldt luftforurening en verdensomspændende sundhedskrise. Det anslås, at syv millioner dødsfald årligt skyldes luftforurening.

Ifølge en rapport offentliggjort i januar, som forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet står bag, dør cirka 4200 danskere hvert år for tidligt af luftforurening.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden