0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danske forskere løser mysteriet bag fire unge mænds barnløshed

En lille bogstavændring i den genetiske kode har fået en stor konsekvens for fire unge mænds frugtbarhed. Det gør dem ude af stand til at producere levedygtige sædceller, og de kan dermed ikke få børn, viser ny dansk forskning.

FOR ABONNENTER

I forsøg på at forstå unge mænds tab af frugtbarhed har danske forskere gjort et banebrydende fund. De har fundet en lille bogstavændring i den genetiske kode hos fire unge mænd, som får store konsekvenser. De mister fuldstændig evnen til at producere sædceller og vil aldrig kunne få børn ad naturens vej.

»De fire unge mænd er ramt af en mutation i deres arvemasse, som rammer et enzym, der er vitalt for sædcelledannelsen. Man ved fra studier i mus, at disse gnavere ikke kan producere sædceller, hvis lige præcis det enzym mangler. Vi har nu som de første i verden vist, at den samme mekanisme gør sig gældende hos mennesker, og vi har dermed lagt en vigtig brik til at forstå, hvad det er, der styrer sædcelleproduktionen hos mennesker, og hvad der sker, hvis man forstyrrer den mekanisme«, siger seniorforsker Kristian Almstrup fra Rigshospitalet om den videnskabelige nyhed, som i dag bliver offentliggjort i det medicinske toptidsskrift New England Journal of Medicine.

Man kan populært sige, at forskerne har fundet en fertilitetskontakt hos mænd. Når den er tændt – når enzymet virker – kan testiklerne producere sædceller. Omvendt når kontakten er slukket – når enzymet ikke virker – vil der ikke blive produceret en eneste sædcelle.

Forskerne er kommet frem til resultatet ved at kortlægge den fulde arvemasse hos 1.011 unge mænd, som har mistet evnen til at producere sædceller. Dernæst er de gået på jagt efter ændringer i den genetiske kode, også kaldet mutationer, som nogle af mændene kunne have til fælles.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce