Meta er begyndt at fjerne australiere under 16 år fra Instagram, Facebook og Threads forud for verdens første forbud mod sociale medier.
Det meddeler techgiganten natten til torsdag.
»Selv om vi arbejder hårdt på at fjerne alle brugere, som, vi mener, er under 16 år, inden den 10. december, vil overholdelse af loven være en løbende proces i flere led«, lyder det fra en unavngiven talsperson.
Loven træder i kraft den 10. december. Hvis ikke sociale medieplatforme tager det, som regeringen betegner som rimelige skridt for at overholde loven, vil det udløse bøder på 49,5 millioner australske dollar - 209 millioner danske kroner.
Brugere under 16 år kan stadig gemme og downloade deres onlinehistorik, siger talspersonen.
»Før du fylder 16 år, vil vi give dig besked om, at du snart vil få adgang til platformene igen, og dit indhold vil blive gendannet, præcis som du forlod det, lyder det.
ritzau


























