Nogle brugere af den netop lancerede foldbare iPhone Duo klager over revner og en ’knasende’ lyd fra smartphonen.
Det skriver The Guardian og Bloomberg.
Apple bekræfter over for det britiske medie, at nogle få enheder er ramt. Omfanget af problemet står ikke umiddelbart klart.
»Vi er opmærksomme på et problem, der påvirker den indvendige skærm på et lille antal iPhone Duo-enheder, skriver Apple.
»Hvis brugere oplever problemer med deres iPhone Duo-skærm, skal de kontakte AppleCare for at få den udskiftet.
Den nye iPhone, som er Apples første foldbare smartphone, blev lanceret fredag i butikker verden over.
I Danmark starter priserne typisk fra 17.999 kroner.
ritzau