Blåhalsens unger har bedre immunforsvar, hvis de er produktet af et sidespring fra hunnens sædvanlige partner. Det har Frode Fossøy fra Universitetet i Oslo fundet ud af, skriver avisen Dato. »Det nye i min afhandling er den øgede genetiske variation som følge af utroskaben,« siger Frode Fossøy til videnskabsportalen forskning.no. Det er normalt, at man vælger en partner, som ligner en selv. Og det er netop derfor, at der kan være en god arvemassemæssig idé i at være lidt om sig. Blåhalsungerne bliver nemlig stærkere, hvis de er fremavlet bag gommens ryg, fordi de hanner, der kommer på fransk visit i reden, genetisk ligner hunnen mindre end den han, hun normalt er sammen med. Og det er det, Frode Fossøy mener, når han snakker om ’genetisk variation’. Flere hunner i forskellige reder Hvorvidt fuglene er klar over vigtigheden af sidespring, eller om de bare synes det er sjovt, er selvfølgelig svært at sige. Men en del fuglearter er i hvert fald ganske meget om sig, fortæller Aase Møller fra Dansk Ornitologisk Forening. »For nogle arter, for eksempel ravne, er der slet ingen tvivl. De vælger en partner den første gang de skal yngle, og så bliver de hos hinanden hele livet. Men hos en række andre arter er det sådan, at hannerne godt kan have hunner i flere forskellige reder,« siger hun til dato. Aase Møller forklarer, at det også tit er sådan, at to fugle danner fast par, mens den ene i ny og næ sniger sig ud på eventyr uden for ægtesengen. Det gør de, for at sikre, at den bedst tænkelige sæd bliver far til afkommet. Der foregår simpelthen et sæd-væddeløb, efter at hunnen har parret sig med en række hanner. Forskellen til mennesker ligger i, at vi har mulighed for at vælge vores partner ud fra en lang række kriterier og derfor er meget bedre rustet til at vælge den rigtige at få børn med, end blåhalsen er. »Så med mindre man kommer fra et samfund, hvor det er normalt med fætter-kusine ægteskaber og den slags, så er det ikke nødvendigt for mennesker på samme måde som for fuglene,« siger stud. scient. ved Zoologisk Museum, Christoffer Harder.