S: Lad kineserne om at sortere i køn

Lyt til artiklen

Først efter den 12. graviditetsuge skal danskerne have at vide, om deres barn er en dreng eller pige.

På den måde undgår man en situation, hvor et forældrepar kan forlange en abort, fordi de ikke er ’tilfredse’ med det ufødte barns køn. Det mener Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen. »Et forbud er den nemmeste måde at dæmme op for den teknologiske udvikling. Jeg er helt på det rene med, at vi skal bruge teknologien til at afdække sygdom og alvorlige handicap, som kan retfærdiggøre en abort. Men vi skal ikke bruge teknologien til at kønsbestemme«, siger Mette Frederiksen. Ikke fair Men hvis man hele livet har ønsket sig en pige og udelukkende har fået drenge, er det så ikke fair nok at sige fra og i stedet forsøge at få en pige? »Nej, det er ikke et fair ønske, ligesom det heller ikke er et fair ønske, at man vil bestemme, hvilken øjenfarve ens barn skal have. Og vi skal heller ikke frasortere levedygtige børn for ’mindre væsentlige’ sygdomme. Man må aldrig bruge teknologien til at dyrke et eller andet ideal billede af, hvordan man ønsker sin familie skal se ud«. Risikerer man ikke et sort marked, hvor folk søger til udlandet, hvis man laver et forbud mod det her? »Det er selvfølgelig en risiko, men hvis det skal være afsættet for lovgivning på sundhedsområdet, så kan du ikke lovgive om noget som helst. For der vil altid være samfund, som ikke har den samme etiske overvejelser, som vi har her. Vi skal lave den lovgivning, der er bedst for samfundet, og som er bedst for det enkle individ. Og i det her tilfælde er det ikke i nogen kommende børns interesse, at blive sorteret fra, fordi det er en dreng eller en pige – lad kineserne om det«, siger Mette Frederiksen. SF: Ganske få vil benytte sig af muligheden SF’s Kamal Qureshi er fortaler for, at forældrepar skal have at vide, om deres barn er en dreng eller en pige inden 12. uge. Han siger, at han har »stor tillid« til forældrene, for aborttallet er konstant faldende, og på den baggrund er han helt sikker på, at det vil være ganske, ganske få, der vil benytte sig af en abort, fordi det ikke har det ’rigtige’ køn. »Der vil måske nok være nogle, som vil benytte sig af det, men det må man tage med. For jeg vil ikke være med til, at vi skal tilbageholde oplysninger for forældre, som gerne vil vide, hvilket køn deres barn har. Desuden er jeg overbevist om, at det kan føre til flere fødte børn«. »Lad os sige, at man bliver ufrivilligt gravid, efter at man har fået fire drenge. Testen viser, at man er gravid med en pige, så kunne det jo være, man valgte at få pigen, fordi det er det, man altid har ønsket sig«, siger Kamal Qureshi, der dog erkender, at han ville have en anden holdning, hvis det var Kina eller Indien, hvor drengebørn er mere attraktive end pigebørn, der havde muligheden for at kønsbestemme fostre. »Men her i Danmark overvejer man 500 gange, om man skal have en abort, inden man træffer beslutningen. Og jeg er sikker på, at kønnet langt de fleste gange ikke er det afgørende«, siger Kamal Qureshi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her