Så skete det! Efter flere dage med dårligt vejr, teknisk bøvl og medfølgende forsinkelser har rumfartøjet New Horizons forladt Jordens overflade. Forude venter en rejse på ni år med en rekordhastighed på 75.000 km/t, før målet nås: Solsystemets yderste planet, Pluto - 4,9 mia. km. væk. At turen ikke tager længere tid skyldes kun, at fartøjet undervejs suges ind forbi Jupiters tyngdefelt og derved slynges endnu hurtigere ud i rummet. Mørke isklumper Den ubemandede sonde blev ved 20-tiden dansk tid skudt afsted med den kraftige Atlas 5 raket fra Nasa's Kennedy Space Center i Florida. Rumfartøjet har form og størrelse som et flygel, der er påmonteret en en stor radarskærm, skriver nyhedsbureauet AP New Horizons er pakket med videnskabelige instrumenter, som ud over studier af Pluto også vil kigge nærmere på de frosne isklumper i de fjerne Kuiperbælte, som udgør den ydre grænse for vort solsystem. Hvid plet på landkortet Forskerne håber, at studierne af de ældgamle, mørke isverdener kan kaste nyt lys over solsystemets skabelse for 4,5 milliarder år siden. »Pluto er en hvid plet på landkortet, så at sige«, siger astrofysiker Anja C. Andersen fra NORDITA (Nordic Institute for Theoretical Physics) i København, »og den får amerikanerne nu udforsket«. Ud over at give farve til den hvide plet, er Pluto-missionen interessant fordi planeten i teorien ikke burde være der. Ifølge Anja C. Andersen burde den kæmpe skiveformede gassky, der i sin tid fødte Jorden, Mars, Jupiter, Saturn og de andre planter, have været for tynd til at føde planeter så langt ude i skiven. »Vi kan faktisk ikke helt forklare, hvordan de to yderste planeter Neptun og Pluto er skabt, men det kan denne mission måske være med til at forklare«, siger Anja C. Andersen. Når sonden engang ankommer til Pluto, vil det radiotransmitterede signal give meddelelsen med fire timer og 25 minutters forsinkelse. Så lang tid tager det for signalet at nå tilbage til jordkloden. Pluto - en planet? Pluto blev på grund af sin lidenhed og sin fjerne beliggenhed først opdaget i 1930 af astronomen Clyde Tombaugh fra Kansas, og var dermed den første amerikansk-opdagede planet. Man er ikke helt klar over, hvad den består af eller hvilken slags atmosfære, den har. Flere astronomer mener, at Pluto slet ikke er en planet, men kun det største kendte objekt i en zone af overskudsmateriale fra solsystemet, det såkaldte Kuiperbælte.