For omkring 164 millioner år siden svømmede der pelsklædte, bæver-lignende pattedyr rundt i søer og floder i det område, der i dag udgør Kina. De levede side om side med dinosaurerne under kæmpernes hersken. Nutidens næbdyr Det har et kinesisk forskerhold netop konstateret efter at have fundet et fossil i den kinesiske region Indre Mongoliet, skriver nyhedsbureauet AP. »Dens livsstil mindede nok meget om nutidens næbdyr«, fortæller Zhe-Xi Luo, en af forskerne fra ekspeditionen. Han forklarer, at det nyopdagede pattedyr, der har fået navnet Castorocauda, sandsynligvis levede ved sø- og flodbredder og levede af fisk og insekter. Pattedyret bevægede sig i vandet ved at hundesvømme. Castorocaudaen havde vandtæt pels, tænder der mindede om sælers og en bæveragtig hale - men var ikke i familie med vore dages bævere. Kun små pattedyr Indtil nu har forskere troet, at det udelukkende var langt mindre gnavere, der repræsenterede pattedyrene i dinosaurernes tidsalder. Matthew Carrano, der er direktør for dinosaur-afdelingen på Smithsonian National Museum of Natural History, kalder fundet af det større bæver-lignende væsen for 'en stor ting'. »Det giver et hint om, at tidlige pattedyr ikke blot var små kræ, der stod i skyggen af dinosaurerne«, siger han til AP. Første bevis Forskere har tidligere fundet hints, der tydede på, at der levede større, vandelskende pattedyr i juratiden. Men fundet af Castorocauda er det første reelle bevis. Det sætter pattedyrenes erobring af vandområderne mere end 100 millioner år tilbage, mener den tyske forsker Thomas Martin, fra forskningsinstituttet Senckenberg i Frankfurt. Han forklarer, at den nye opdagelse er endnu en brik i et puslespil af nye fund. Castorocauda Lutrasimilis På grund af det nye funds ligheder med bæveren har forskerne valgt at give den det særprægede latinske navn, Castorocauda lutrasimilis. Direkte oversat betyder castoro bæver, cauda betyder hale og lutra betyder flododder, skriver AP. Moderne vandelskende pattedyr som bævere og oddere fandtes ikke før tidligst for 55 millioner år siden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø