Jamen, tænkte vi det ikke nok - for man beder sjældent forgæves læserne om at træde til, når et mysterium skal opklares. Som nu sagen med den danske marinemaler Julius Prömmels billede af korvetten Galathea - det skib, som i årene 1845-47 fragtede Galathea I-ekspeditionen verden rundt. Dette billede har Nationalmuseet og Orlogsmuseet i nogen tid været på jagt efter. For det er jo klart, at når Galathea 3-ekspeditionen til august stævner ud fra København på søværnets inspektionsskib 'Vædderen', så må man have styr på forgængerne. Befinder sig i England Orlogsmuseet fotograferede midt i 1960'erne Prömmels billede, som dengang prydede væggene hos en ingeniør Otto Steenberg, der boede på Frederiksberg. Dette sort-hvide foto bragte vi, da vi hjalp de to museer med at efterlyse billedet. Men - der er sket noget helt afgørende! For det viser sig nemlig, at Prömmels billede befinder sig i England, hvor det har det storartet. Og når ejeren, Mrs. Regitze Keens, i løbet af kort tid har fået produceret farveoptagelser af maleriet, vil disse tilgå museerne - hvorefter mysteriet må siges at være afmystificeret. Hænger i dagligstuen Mrs. Keens er - måske ikke så overraskende - gift med Mr. Keens, som hedder Douglas til fornavn. Og når billedet er kommet til England, er forklaringen, at Mrs. Keens er datter af Otto Steenberg, der døde i 1974. Da hr. Steenbergs enke, Mrs. Keens mor, gik heden i 2001, arvede Mrs. Keens Prömmels fine billede, og det hænger nu i hendes dagligstue, fortalte vor læser Ingrid Andersen, der er søster til Mrs. Keens. Og så har Bagsiden fået en henvendelse fra pensioneret skibslæge Henning von Steensen-Bach, Odense. Han har i mange år fordybet sig i marinehistorie - især Galathea I-ekspeditionen - og da skibslægens hænder er skruet rigtigt på, begyndte han sidst i 1970'erne at bygge en model af det gamle skib. »Jeg fik fat i kopier af de originale tegninger fra Rigsarkivet, og brugte en stor del af min fritid det næste par år på at blive færdig«, fortæller Henning von Steensen-Bach. Nyd hans model, den kommer De til at høre mere om.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen