Velmenende forældre hyrer dem til at underholde til børnefødselsdagen.
Og på hospitalernes børnegange er de fast inventar, når de syge børn skal muntres op.
Men måske skulle de spare pengene og besværet næste gang. En ny undersøgelse viser nemlig, at børn generelt ikke bryder sig om klovne.
Klovne er skræmmende
Undersøgelsen er lavet af en forskertrup fra Sheffield Universitet, der havde sat sig for at finde ud af, hvordan man kunne forbedre miljøet på børneafdelinger.
Forskerne udspurgte 250 patienter mellem fire og 16 år om klovne, og det viste sig, at selv de ældste af børnene fandt de fjollede figurer med de røde næser og de alt for store sko direkte skræmmende.
»Vi voksne antager vi, at vi ved, hvad børnene vil have. Men vi fandt ud af, at børn generelt ikke bryder sig om klovne. Nogle af dem finder dem endda skræmmende og vil ikke vide af dem«, siger en af forskerne, Penny Curtis.
fortsæt med at læse




























