Hvis du kigger tv i en time ekstra dagligt, øges risikoen for at få Alzheimers sygdom med 30 procent. Det viser et studie, som professor Lars-Olof Wahlund ved Karolinska Universitetshospital i Stockholm henviser til i en artikel i fagbladet Läkartidningen. Kreative beskæftigelser I artiklen opsummeres en række faktorer, som mindsker risikoen for at udvikle den frygtede sygdom. Blandt andet modvirker jævnlig motion samt flere kreative fritidsbeskæftigelser som krydsord, læsning og kortspil Alzheimers sygdom. Disse typer af beskæftigelse indeholder alle et element af indlæring, og den form for hjernegymnastik kan mindske risikoen for, at hjernen udvikler demens. Undersøgelser viser endvidere, at folk med høj uddannelse og et mentalt udfordrende job sjældnere får Alzheimer. Åndelig stimulans Derimod virker tv-kiggeri ikke synderligt åndeligt stimulerende: »Risikoen steg betydeligt ved tv-kiggeri. Men man skal huske på, at risikoen for at få Alzheimer i forvejen er ganske lille«, siger professor Lars-Olof Wahlund til svenske Aftonbladet. »Intellektuel stimulans beskytter mod sygdommen. Det er svært at sige, om fjernsynskiggeri i sig selv øger risikoen, eller om det skyldes, at man blot afstår fra andre hjernestimulerende aktiviteter, når man ser tv«, siger Wahlund, der dog understreger, at en »god film, hvor man får brugt hjernen« sagtens kan have en positiv effekt på helbredet. Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, og sygdommen ender typisk efter 7-10 år med døden. I Danmark har cirka 35.000-40.000 mennesker Alzheimers sygdom.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























