Europæiske astronomer har opdaget tre kæmpeplaneter, der har flere lighedstræk med vores egen, Jorden.
Planeterne - eller super-jordene, som forskerne kalder dem - er mellem 4 og 10 gange tungere end vores egen planet og er dermed »første eksempel på et planetsystem, hvor alle kendte medlemmer efter alt at dømme kun er op til ti gange tungere end Jorden«, skriver astronom Michael J.D. Linden-Vørnle på Tycho Brahe Planetariets hjemmeside.




























