Det amerikanske forsvar har spyttet et beløb svarende til 20 millioner kroner i et forskningsprojekt, der skal finde frem til en måde at læse tanker på.
Projektet er et samarbejde mellem videnskabsmænd fra blandt andet universiteter i Maryland og Californien, og målet er at skabe et apparat, der for eksempel kan bruges af sårede soldater eller slagtilfælde-patienter, der har mistet evnen til at tale.




























