Aids-epidemien begyndte flere årtier tidligere end antaget.
Spredningen af hiv-smitte fra menneske til menneske tog fart omkring 1910 i det daværende Belgisk Congo. Da begyndte kolonimagten at drive miner og etablere større byer med over 10.000 indbyggere. Tidligere var de congolesiske landsbyer små og isolerede, og de hiv-smittede døde i stilhed ude i junglen.




























