Nobelkomiteen har netop meddelt, at årets Nobelpris i medicin deles mellem de tre virusforskere Harald zur Hausen, Francoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier.
Dermed går prisen, som er på 10 millioner svenske kroner, til nogle af de absolut største navne i de senere års medicinske forskning - navne, hvis arbejde har haft den aller største indflydelse på millioner af menneskers liv og død.




























