Først sagde forskerne i FN’s klimapanel år 2100. Så begyndte nogle klimaforskere at sige 2040. Så 2030. I december sidste år kom den foruroligende prognose fra amerikanske forskere om 2013.
Nu siger en af de mest erfarne internationale is- og klimaforskere, at dele af det arktiske Polarhav allerede til sommer kan blive isfrit i en sådan grad, at man med et hvilket som helst skib vil kunne sejle hele vejen fra Beringhavet gennem Det Østsibiriske Hav og Barentshavet til Norskehavet og ned til Oslo.



























