Tolv minutter over tre her i eftermiddag lykkedes det efter flere års udsættelse for den europæiske rumfartsorganisation ESA at få sendt de to satellitter Planck og Herschel ud i rummet fra den europæiske rumhavn i Kourou i Fransk Guyana i Sydamerika.
De to satellitter skal løse hver sin opgave i rummet. Planck skal ud i en bane halvanden million kilometer fra Jorden og indfange lys fra Big Bang, som kan give ny viden om, hvordan universet blev til.



























