Astronauter om bord på rumfærgen Atlantis frigjorde i dag rumteleskopet Hubble, efter de har repareret og opgraderet det aldrende observatorium 560 kilometer over Jorden.
Det var den sidste reparationsopgave for den amerikanske rumadministration NASA på det højt skattede Hubble-observatorium. Hubble har fra sit kredsløb gennem 19 år sendt usædvanlige billeder af verdensrummet tilbage til Jorden, og det har øget videnskabsfolks forståelse af, hvad der gemmer sig længere ude i kosmos.




























