Danmark vil til at markere sig langt mere på den internationale rumforskningsscene. Det sker i håbet om at hente ny viden, øge interessen for naturvidenskab og afsætte avanceret dansk teknologi. Regeringen har fået opbakning til at skrue op for støtten til Den Europæiske Rumfartsorganisation ESA. I år øges det danske tilskud til ESA med yderligere 60 millioner kroner oven i de omkring 200 millioner, organisationen får hvert år. I 2010 hæves beløbet til i alt 275 millioner kroner om året. »Danmark har i årevis givet ESA’s programmer høj prioritet. Både universiteter og industrien har haft gavn af det, og vi ønsker at fastholde det forøgede budget de kommende år«, siger videnskabsminister Helge Sander (V). Han håber også, at udnævnelsen af den første danske astronaut, Andreas Mogensen, vil være med til at øge interessen for naturvidenskab og rumforskning. Klimaovervågning fra rummet Rumforskningen er en af videnskabens frontområder. Indsatsen spænder fra udvikling af medicin over ny teknologi og undersøgelser af universet til klimaovervågning. De ekstra danske penge er i første omgang afsat til klimarelateret satellitovervågning fra rummet. Foruden ESA bruges der cirka 40 mio. kr. årligt til anden rumrelateret forskning. Den 32-årige ingeniør og ph.d. Andreas Mogensen, som i maj blev udpeget som en af ESA’s nye astronauter, er et ekstra scoop for den danske rumfartsverden. Han er en af de blot 13 europæiske astronauter, og han vil gerne bidrage.

LÆS OGSÅ Dansk astronaut: »Mit livs drøm«

»Rumfart er min største interesse, og jeg elsker at dele min viden, så jeg er helt parat til at være et forbillede og forsøge at udbrede interessen for rumfart og videnskab i Danmark. Men ESA er et europæisk projekt, så først og fremmest repræsenterer jeg Europa som astronaut«, siger han.

Videnskabsministeren har kæmpet for at få en dansk astronaut indlemmet i det prestigefyldte korps. I 2004 fik han oprettet et program for at fremme særlige kandidaters chancer. Tre blev udvalgt, men projektet faldt til jorden, da ESA meddelte, at man ikke ville tage særlige hensyn til nationale interesser. Han er derfor godt tilfreds med, at en dansker har fået jobbet ved at gå sine egne veje.

»Vores astronaut vil givet bidrage til en bredere forståelse i befolkningen og på Christiansborg for, at vi også bevillingsmæssigt skal satse mere på rumforskning i årene fremover«, siger Helge Sander.

Virksomheder tjener penge på rumforskning