I mange år har det været en yndet teori blandt mange historikere, videnskabsmænd og forfattere, at Napoleon døde som resultat af en forgiftning med arsenik.
Hypotesen var, at den afsatte kejser af Frankrig skulle være blevet forgiftet af sine vagter på den lille ø Skt. Helena i det sydlige Atlanterhav, hvor Napoleon var blevet anbragt i 1815 efter sit afgørende nederlag ved Waterloo.



























