Det er svært at finde utilfredse miner på 'Vædderen'. Australien ligger få timer forude. Bagude ligger et par og tredive dage med daglige indsamlinger af materiale hele vejen over Det Indiske Ocean. Og alle, man taler med ombord siger, at det er gået over alt forventning, på nær hvalforskerne, der næsten ikke har set nogen dyr siden Cape Town. »På trods af et stramt program og meget sparsom plads, har der slet ikke været nogen konflikter«, siger togtlederen Torkel Gissel Nielsen og takker alle umiddelbart efter gruppebilledet er taget. Niels Daugbjerg, der forsker i alger siger, at han har arbejde med hjem helt indtil pensionsalderen. »Vi har simpelthen fået nogle fantastisk prøver«, siger han begejstret og ser frem til at komme hjem og teste algernes DNA. Dels for at finde nye arter, men også for at finde ud af, hvordan algerne i Det Indiske Ocean passer ind i det generelle system. Professor Torkel Gissel Nielsen fra DMU har ledet et stort planktonprojekt over oceanet. Hver dag har forskerne hevet vandprøver op fra forskellige dybder for at måle på især vandlopperne, der er de mest almindelige planktondyr i verden. Deres antal, deres æg, deres fødeoptag og deres afføring har været under mikroskoperne. Målet er blandet andet at beregne, hvor meget dyrene bidrager til det samlede kulstofkredsløb. »Vi har i hvert fald tre års arbejde forude med at oparbejde al vores materiale«, siger han. Ingen penge til det videre arbejde Det arbejde kan godt risikere at tage endnu længere tid. For endnu er der kun givet penge til indsamlingerne. Hvem der skal betale det videre analysearbejde, der gerne skulle føre til videnskabeælige artikler er usikkert. »Vi har kun har fået penge til indsamlingen. Resten af arbejdet skal vi ud og søge midler til i konkurrence med alle andre forskningsprojekter«, siger han. Det er en generel bekymring blandt forskerne, at det bliver svært at få penge til det videre arbejde. Galathea-ansøgninger har allerede fyldt meget både hos de offentlige og private fonde op til ekspeditionen. Nu kommer næste runde, hvor der skal søges penge til at oparbejde materialet. Men hvor ansøgningerne er blevet mange flere på grund af Galatheaprojektet, er pengepuljen ikke vokset tilsvarende. Ifølge Torkel Gissel Nielsen har Galatheaekspeditionen givet et gevaldigt løft til dansk havbiologisk forskning. Det risikerer bare at falde sammen igen, hvis der ikke kan skaffes penge til at videreføre arbejdet, mener han. Situationen er den, forklarer han, at der nu er masser af materiale, masser af arbejdsløse forskere, men ingen midler til at sætte det i sving. Tag eksempelvis 34-årige Eva Friis Møller, der har siddet og studeret vandlopper i mikroskop i op til 14 timer dagligt hele vejen over Det Indiske Ocean. Hun er uddannet biolog fra Københavns Universitet og har en Ph.D. fra DMU og Århus Universitet. Torkel Gissel Nielsen inviterede hende til at deltage i planktonprojektet på turen. I næste uge er hun hjemme igen og så er det i gang med at søge job. Aller helst som forsker. »Men der er ingen ledige forskerstillinger i Danmark«, siger hun. Og det er hun ikke ene om. Der er flere andre forskere på Galatheaekspeditionen, der står i samme situation. Som en tilfældig sagde: »Man kan fodre svin med arbejdsløse biologer«. Så hvem skal så sørge for, at der kommer nogle resultater ud af alle de anstrengelser, der er gjort på togtet? »Vi må jo skrive ansøgninger og konkurrere om midlerne som alle andre. Og så må vi arbejde med projekterne ind i mellem det andet arbejde, vi har, når vi kommer hjem. Det kan godt risikere at komme lidt i klemme på den måde«, siger Torkel Gissel Nielsen.