To forskellige arter svømmede ind i nettet i aftes: En Hydrophis Elegans på over en meter og to Hydrophis Macdovelli. Den ene en gammel svend på godt en meter og den anden en halvt så lang en, ung og sprælsk. De har alle tre meget små hoveder, men ifølge slangeforsker Arne Redsted findes der også en storhovedet udgave af Hydrophis Elegans. Det han håber at finde ud af er blandt andet om der i virkeligheden er talt om to arter. I så fald kan det vise sig at være en lille sensation han har i slangetønden. »Der er meget rod i systematikken blandt slanger især i Australien«, siger Arne Redsted Rasmussen, der er lektor på Konservatorskolen i København og så at sige, er bidt af en gal havslange. »Jeg har tidligere gjort en kollega fra Perth opmærksom på at en slange han har opkaldt Hydrophis Geometricus i virkeligheden eksisterede som en Hydrophis Czblukovi. Det er en fantastisk smuk slange med et hvidt pentagrammønster på en sort baggrund, siger Arne Redsted Rasmussen, mens han syer endnu et net i håb om at fange flere. I mange uger har han og hans kollega Anders Hay-Schmidt, der er lektor ved medicinsk institut på Københavns Universitet, forgæves forsøgt at fange slanger. De sidste par dage har været et mareridt hvor slangerne er svømmet forbi Vædderen, der ligger på relativt lavt vand 50 kilometer fra Australiens kyst. En for en er nettene knækket i den stærke strøm og til sidst havde de ikke flere tilbage. Med hjælp fra skibets håndværkere er nogle nye net blevet fremstillet og det har åbenbart hjulpet på fangsten. Den ene slange skulle dog håndplukkes fra havet. Arne greb fat i den i vandet og løftede den over i båden. Slangen bed fra sig og satte sig i handsken hvor en dødelig dosis gift løb ud. Biddet gik dog ikke i gennem og slangeforskeren slap med skrækken. Ud over at få ryddet op i systematikken; hvem er hvem blandt havslanger, handler projektet om at få analyseret især giften til medicinsk brug. Anders Hay-Schmidt oplyser at flere af stofferne i giften kan have interesse blandt andet for kræftforskningen.