Den synes måske ikke af meget på billedet, Cunningham Island, men det er det første land vi har set siden Cape Town for 18 dage siden og det er et velkomment, eksotisk syn. En meget flad strand på godt en kilometer i længden med groft hvidt koralsand stikker akkurat op over tidevandet. Et fyrtårn i bronzefarvet rust i den ene ende. Øen er den mest synlige del af koralrevet Imperieuse Reef, der ifølge biologerne om bord på Vædderen er et af verdens smukkeste. »Der er flere dyrearter her end på Great Barrier Reef«, sagde togtleder Torkel Gissel Nielsen i morges, mens han forventningsfuldt trak sin våddragt klar til at undersøge revet. Vædderen har på vej mod Broome gjort holdt her for dagen. Pausen har to formål. Dels skal forskerne Arne Redsted Rasmussen og Anders Hay-Schmidt undersøge området for havslanger, og dels har besætningen fået lov til at strække benene og tage sig en velfortjent dukkert. Det er første gang siden Cape Town, at de to havslangeforskere har haft lejlighed til at dykke efter slanger. Deres forskningsprojekt på Galathea ekspeditionen er, at forsøge at fange havslanger især med henblik på at undersøge giften. Først sejlede et hold ind på stranden for at undersøge øen for farlige dyr. Mest af alt for at sikre sig at der ikke lå saltvandskrokodiller i strandkanten. Det var dog ikke tilfældet. Stranden var renset for dyr, og man kunne ane på det fugtige sand, at tidevandet på sit højeste næsten havde oversvømmet øen. Der efter fik resten af besætningen lov til at gå i land for at udforske, svømme og i det hele taget se dette utroligt smukke men også pudsige sted omtrent 150 sømil fra det australske fastland. Alle har fået besked på ikke at bevæge sig ud i vandet uden fodtøj, lange benklæder og trøje med lange ærmer. Australien er kendt for sine giftige dyr, og denne ø er ingen undtagelse. Ud over ti kendte forskellige arter af havslanger, kan der være livsfarlige gopler, såkaldte havhvepse, der med deres lange tentakler let kan vansire eller i værste fald dræbe uheldige badegæster. Desuden findes her giftige stenfisk og konussnegle, der med deres gifttorne er farlige at træde på. Efter opholdet ved denne øde ø fortsætter Vædderen mod Australien og lægger til i Broome i morgen tidlig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























