»Giv agt Vædderen. Urene er nu blevet stillet, og klokken er nu 14.00«. Vagtchef Sigrids stemme gjalder over højtaleranlæget og runger i matalgangene over hele skibet. Der er nu en time mindre til aftenskafning. Faktisk passer tidsskiftet nogen lunde med zonen, der er tegnet i navigationshåndbogen. Men det er nu mere en tilfældighd. I virkeligheden organiserer man tidsskiftene, så de falder mest hensynsfuldt for besætningen ombord. »Vi skifter normalt i forbindelse med middagshvilet fra 13-14 eller fra 13-12 alt efter, hvilken vej vi sejler. Andre skifter ved midnat for at gøre hundevagten kortere«, siger næstkommanderende Martin Mikkelsen. Selv har han og de fleste andre besætningsmedlemmer, Politiken har talt med, ikke mærket meget til gener i forbindelse med ændringer af tidszoner. Et fænomen som jetlag opstår typisk, når man flytter sig over flere tiszoner på et døgn. Og normalt sejler Vædderen ikke over så lange tidszoner som nu, men holder til i Nordsøen ved Færøerne og Grønland, hvor tidsforskellen til dansk tid ikke overstiger en time. Men for andre søfolk kan det have konsekvenser. Her er en beretning, der kan læses i Søfartens Arbejdsmijøråds blad, SøSikker. Den er fortalt af kaptajn Svenning B. Jensen fra A.P.Møller-Mærk: 56 timers tidsforskel »Jeg fløj fra Danmark til Los Angeles for at påmønstre 'Cornelia Mærsk'. Det betød, at jeg stillerede uret 9 timer. Dernæst sejlede jeg de næste 2 måneder 5 ture frem og tilbage over Stillehavet (i alt 40 timers urstilling), hvorefter skibet sejlede til Europa (7 timers urstilling). Ved afmønstring havde jeg stillet uret i alt 56 timer inden for en periode på 2 måneder og 15 dage. Mit fordøjelsessystem var gået totalt i uorden - og jeg måtte søge lægebehandling under det ene havneophold i Los Angeles imod voldsom diarré: samt hos min private læge imod forhøjet blodtryk«. Jetlag er typisk kendetegnet ved søvnproblemer, manglende koncentration, irrritabilitet. Problemet opstår ifølge 'Vædderens' læge Peter Ric-Hansen (eller DOC, som han kaldes på skibet), fordi kroppen er vant til en døgnrytme og har svært ved at omstille sig. Typisk skal man flytte sig mere end fire tidszoner på et døgn for at blive ramt. Peter Ric-Hansen har sit eget lille hospital på skibet. Her er konsultation og briks, og han giver sig tid til at besvare: »Kroppen udskiller hormoner på bestemte tidspunkter og kan være afhængig af hvile, hvor der pludselig er aktivitet. Desuden er døgnrytmen knyttet til hormonet melatonin. Hormonet bruges i visse lande til at behandle af lidelsen.« Ric-Hansen oplyser lidt senere, efter at have undersøgt sagen i tidsskriftet Månedsskrift for praktisk lægegerning (juni 2006), at danske søvnforskere faktisk anbefaler, at man tager en dosis melatonin fire timer før midnat på ankomststedet. Men i artiklen fremgår der stadig, at uenighden dog fortsat er stor både med hensyn til virkning og bivirkninger ved at bruge stoffet. Vædderens læge udskriver det ikke. Til gengæld anbefaler han, at man holder sig vågen, især hvis det drejer sig om en tur vestpå, hvor man rejser tilbage og vinder tid. »Man kan betragte det lidt som en lang festaften, hvor man også holder sig længe vågen, når man flyver vestover. Går turen den anden vej er det en fordel hvis man kan flyve i dagslys, holder sig vågen og går direkte i seng efter landing«, siger Peter Ric-Hansen. Næste gang Vædderen stiller urene frem er på søndag om to dage. Ganske gelente.