Denne gang gik det efter planen, da den såkaldte CTD - vandhenteren - blev sænket ned på 400 meters dybde for at tage prøver. Det er i sig selv ikke så overraskende, da 400 meter ikke er en større udfordring. Kommunikationsbrist Men forskerne bag de involverede projekter er i øjeblikket glade, når udstyret virker. For værre gik det, da der op til weekenden skete et brud i kommunikationssystemet, da vandhenterne var nået ned på 4.600 meters dybde. Problemerne betyder, at det ikke længere er muligt at sende vandhenterne ned på så store dybder. Vandhenterne bliver sænket ned i havet med en over fem kilometer lang stålwire. Meget tyder på, at der er et brud i lyslederen inde i stålwiren. Det er et problem, for det er lyslederen, der bruges til at kommunikere med vandflaskerne. Brister kommunikationen, kan man ikke åbne og lukke flaskerne undervejs og indtage vandprøver på de forskellige dybder. I stedet bruger ekspeditionen nu et tre kilometer langt kabel på agterdækket. Det bliver de nødt til at nøjes med, indtil 'Vædderen' ankommer til Cape Town 15. oktober. Afhængige af kablet »Vi skal have det til at virke igen, når vi kommer til Sydafrika. Mange forskere er afhængige af det på næste togtben. Enten må vi købe et nyt kabel, eller også skal det, vi har, repareres igen«, siger togtleder Michael Kühl og tilføjer, at det er muligt at omprogrammere kablet, så det fungerer elektrisk i stedet for fiberoptisk. Flad øldåse Samtidig med kabelbruddet blev det såkaldte flourometer mast så voldsomt, at det lignede en flad øldåse, da det kom op på dækket igen. Instrumentet - der bruges til at måle koncentrationen af alger - burde kunne tåle trykket ved seks kilometers dybde, men det blev knust på cirka 4.600 meter. Trykket under havet er ekstremt voldsomt. På hver eneste kvadratcentimeter har det ødelagte udstyr været udsat for et tryk på 460 kilo. jeanette.ringkobing@pol.dk