Dusinvis af feststemte, gloende mennesker med blitzende kameraer og folk der bar og hev og stak og rørte og slæbte på den. Det tror fanden, at den 'lille' en meter lange, 85-kilos skildpaddeunge gjorde det eneste fornuftige i situationen og valgte at skide af skræk i gummibåden, derefter i det soppebassin, der var fyldt op med vand til dens ære, og til sidst på den pressening, hvor den skulle mærkes. Sjældenhed Det var med andre ord ikke nogen lykkelig læderskildpadde, som Vædderen fik op fredag aften kl. 17.30 lokal tid ud 200 sømil ud fra Liberia, Afrika. Det var til gengæld en sjælden læderskildpadde. Det er, så vidt skildpaddeforskeren Jesper Møller ved, aldrig før sket, at en levende læderskildpaddeunge er blevet fanget af forskere, mærket og påsat en satellitsender. Sensation »Det er en kæmpestor sensation«, bedyrede den ekstatiske forsker, der før ekspeditionens start havde regnet det for et scoop, hvis ekspeditionen kunne fange en voksen læderskildpadde. Men en unge? Bedre kunne det ikke blive. Ifølge Jesper Møller forsøger ind til flere videnskabelig hold i øjeblikket at fange 'juvenile læderskildpadder'. Man ved ikke meget om læderskildpaddens unge år og kender dårligt deres vaner eller hvilke strategier, de bruger for at overleve. piercet Mærkningen af skildpadden kan give uvurderlig viden om en art, der er på listen over kritisk truede dyr - skridtet før uddød. Så den lille skildpadde måtte på sin arts vegne stå igennem ubehaget at få piercet sin ene luffe og få påsat blåt plastikmærke, og derefter lade sig iføre en klodset sele med en satellitsender, som dog inden for en kortere periode vil falde af af sig selv. Struds på ryggen Læg dertil ydmygelsen ved at blive portrætteret sammen med et utallig af poserende personer, inklusive Politiken, og såmænd også fotograferet med undervisningsportalen EMU's blå strudsemaskot siddende på ryggen, og målet måtte have været fuldt for skildpadden - der da også svømmede hastig væk, da den til sidst blev fragtet ud på havet i gummibåd og sluppet ud over siden. De to forskere Jesper Møller og Rikke Danø var bagefter overstrømmende glade, men en rest af nervøsitet er stadig tilbage. Satellitsenderen sender et signal hver tredje dag om sin og skildpaddens position. Det første bip skulle komme inden for det næste døgn, og først da ved forskerne, at alt er gået, som det skulle.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen