Her er solen ikke nødvendig for livet

Røde væld-orme, der lever af kemiske stoffer fra en gejser. Her taget på bunden af Stillehavet. - Foto: C. Van Dover, NOAA
Røde væld-orme, der lever af kemiske stoffer fra en gejser. Her taget på bunden af Stillehavet. - Foto: C. Van Dover, NOAA
Lyt til artiklen

Hvis der er én ting, der efterhånden er gået op for biologer, så er det, at liv er forbasket hårdført. Hvis der er den mindste, teoretiske chance for at overleve et sted, så er der organismer, der gør forsøget. I går sejlere Vædderen forbi noget af det mest - for os pattedyr - ugæstfrie på jorden, nemlig to undersøiske gejsere på 1.700 meter vand, Lucky Strike og Mendez Gwen. Giftigt vand Der er i forvejen temmelig forfærdeligt at opholde sig på 1.700 meters dybde - buldermørkt, et enormt tryk og pivkoldt. Det sølle liv, der eksisterer her, lever af, hvad der end daler ned højere op i oceanet. Smuler fra de riges bord, så at sige. Ved gejserne er det på papiret endnu værre, for her er vandet også nærmest giftigt. Gejserne sprøjter kogende vand op fra jordens indre, vand der er fyldt med svovlbrinter. Sære, røde orme Alligevel har forskere fundet omfattende økosystemer omkring gejserne. De har fundet ildrøde orme på op til to meter i længde - orme med gæller, men uden mund, mave, fordøjelsessystem eller anus. Til gengæld er deres kropshule fyldt med særlige bakterier, der kan leve af det forgiftede vand, der vælder op at skorstenene. 300 arter Bakteriernes evne til at leve af kemiske svovlbrinteforbindelser kaldes kemosyntese, og er det, der er basis for ormen og de omkring 300 arter, man har fundet omkring gejserne - kæmpemuslinger, rejer, krabber og meget andet. Gejserne - eller de hydrothermiske væld, som de retteligt hedder - er de eneste steder på jorden, hvor et helt økosystem ikke er afhængig af sollys. Er der liv i solsystemet? Det har ændret forskernes ide om, hvor man kan finde liv i vores eget solsystem. Mange forskere har ellers tidligere ment, at kun Jorden havde gunstige vilkår for liv. Men hvad f.eks. med Jupiters måne Europa? Europa er dækket af en skal af ren is, der dækker over flydende, indre have. Hvis bakterier og dyr kan leve uden lys på Jorden, kunne de så ikke leve fint i Europas indre? Ingen planer Nogle forskere mener, at Europa netop af den grund er det bedste bud på et sted, hvor man kan finde liv uden for jorden. Der er dog endnu ingen officielle planer om at sende en sonde derop for at bore sig ned i måne-isen og kigge efter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her