Havforsker Nina Eriksen giver et glad råb fra sig, da hendes kollega Marianne Rasmussen råber »Jeg kan høre den«. Det, kollegaen kan høre, er signaler fra den dykkerklokkeformede datalogger - en avanceret lydoptager - som Nina Eriksen og hendes hvalforskerkolleger har lejet for 50.000 kroner pr. stk. Det er signal til, at besætningsmedlemmerne forsigtigt kan begynde at sænke dataloggeren med dens anker af tunge sække i vandet - for til sidst at give slip og lade den gule klokke forsvinde 200 meter ned i dybet. Mange måneders lyd Der skal den ligge i dvale indtil 1. januar, hvor mikrofonen og lydoptageren går i gang. Det er nemlig på det tidspunkt, at pukkelhvalerne begynder at synge i området omkring Kap Verde vest for Afrika. I april måned skal optagerne hentes op igen, og her kommer den bærbare computer ind i billedet. Via computeren sendes en lyd ned mod dataloggeren - en ordre om, at den skal slippe sit anker og flyde op mod overfladen. En radiosender hjælper så forskerne med at finde den. Optager to steder Senere under aften bliver endnu en datalogger udsat uden problemer, og en væsentlig del af projekt 'Lyd i oceanerne' er på plads. Hvalforskerne fra Danmarks Miljøundersøgelser har også udsat to loggere ved Island. Til april vil loggerne have optaget sangen fra to forskellige populationer af pukkelhvaler på samme tid og kan gå i gang med at analysere forskelle - og ligheder. Uvurderlige data, der kan hjælpe forskerne til bedre at forstå hvalernes kommunikation.