Ens øjne nægter næsten at tro det, men et godt stykke under ovenstående bølgesprøjt befinder der sig et fyrtårn, hvis top rager 17 meter op over havets overflade. Billede blev taget i morges klokken otte af Risø-meteorolog Jesper Nissen fra dækket af Vædderen på den sikre side af ydermolen i Ponta Delgada. »Der er ingen tvivl om, at det havde været livsfarligt at stå ved siden af fyrtårnet«, siger han. Det er uklart, hvor høj bølgen var. Natten og morgenen bød på bølger med en »signifikant bølgehøjde« i 10-12 meters klassen, vurderer søopmåler og navigatør Morten Sølvsten. Signifikant bølgehøjde er begrebet for den gennemsnitlige højde af den største tredjedel af bølger. Men bølgen, der ramte ydermolen, kan sagtens have været væsentlig højere. Ifølge Jesper Nissen kunne bølgen godt have været lige så høj som fyrtårnets top, sytten meter. Sprøjtet på billede ovenfor når væsentligt højere op, formentlig 25-30 meter. Selv hvis der 'kun' er tale om skum fra en lavere bølge, så er vægten ganske massiv. »Hvis der havde stået en person deroppe, var vedkommende blevet skyllet af. Selv om det kun er skum, så var han eller hun blevet kvast i stykker på stenene nedeunder. Det er voldsomme kræfter, vi har med at gøre«, siger Morten Sølvsten. Bølgerne stammer fra orkanen Gordon, der passerede nord om Azorerne. Vædderen ligger i havn på øen São Miguel og blev kun berørt at Gordons yderste periferi. Vinden blæste i nat med en styrke på omkring 25 meter i sekunden, altså stormstyrke, ikke orkanstyrke. Det er vejr, man oplever 3-4 gange om året i Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Klumme af Anders Jerichow
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























