»Retfærdigheden vil sejre!«. Orlogspræst Eigil Andreasens glatte røst gjalder ud over højttaleranlægget, men når kun med nød og næppe ud til bordet på soldækket. Her sidder forventningsfulde forskere bænket om et havebord med deres specialdesignede bingoplader foran sig - teknologiske vidundere i imiteret trælaminat med skydeklapper foran tallene i stedet for brikker. En nødvendighed ombord på et vippende skib. »Så kommer det første nummer. Nummer 17. Nummer 17«, messer præsten. Midt i forskningen De sidder herude i stedet for i caferiet, fordi Vædderens bingo-aften ligger lukt oveni en CTD-prøvetagning af vandprøver, et trawl på 400 meters dybde med et særligt planktonnet og netfiskning efter vandlopper, og så må man jo være i nærheden, når der skal fyldes prøvetagningsflasker- og dunke. Det sjove ved Vædderen-bingo er, at folk er spredt rundt omkring på skibet - på kommandobroen, i mandskabsrummet, i officersmessen, i cafeteriet, på soldækket. Når nogle vinder en række, to rækker eller en plade, råber de 'bingo', hvad der lynsnart bliver meldt videre over walkie-talkie til præsten og hans håndlangere i kontrolrummet. Walkien kan også bruges til tvivlsspørgsmål, som i: »Er 48 taget? Gentager: Er 48 taget?«. Svaret kommer skrattende. Det er som en militærøvelse, bortset fra præstens vandede vittigheder (i bedste bingo-tradition) og kakaoen og bollerne og præmier, f.eks. en elektrisk salt- og peberkværn og et verdensatlas, der blev vundet af en kok. Okay, det er overhovedet ikke som en militærøvelse.