For tredje gang er Galathea-ekspeditionen ramt af sort, teknisk uheld. Wiren til et af ekspeditionens avancerede måleudstyr, Triaxus, blev natten til tirsdag flænset op, og skal nu repareres af teknikerne ombord. Triaxus er en slags mini-ubåd, som trækkes efter skibet. Med sine styrefinner - flaps - kan den bevæge sig op og ned i vandet. Den måler salt, temperatur, dybde, iltindhold og mængden af alger. »Hvis den bliver repareret, så overlever vi nok. Men hvis vi ikke har den resten af turen, så er det virkelig træls«, siger Karen Marie Hilligsøe, forsker på et af ekspeditionens store, gennemgående projekter omkring jordens kulstofkredsløb. Flænset Det er uklart, hvad der gik galt. Målingerne natten til tirsdag var fint overstået og udstyret var stuvet af vejen. Men af uforklarede årsager var spillet til wiren tændt og aktiveret, og stod og forsøgte at trække den fastgjorte wire ind. Wiren har formentlig stået og gnedet op af en skarp kant og det træk har trevlet mere end en meter af wiren op. »Dem, der har betjent spillet, mener, at de har slukket for det. Men selv hvis spillet var tændt, skal man trykke en knap for at få det til at køre. Så vi ved ikke, hvad der er sket«, siger næstkommanderende Martin Sort Mikkelsen. Spillet skal fra nu af slukket på nødafbryderen, så miseren ikke kan gentage sig. Ikke første gang Teknikeren ombord skal nu til at skære den ødelagte del af wiren af og splejse wiren på sin krog igen. Operationen er ikke simpel, da kablets kerne indeholder et skrøbeligt og følsomt lyslederkabel til at sende data fra Triaxus'en til forskernes computere. Næstkommanderende siger, at udstyret er repareret inden Azorerne. Det er ikke det første udstyrsproblem, ekspeditionen er udsat for. For to uger siden tabte Vædderen et 150.000 kroner dyrt geologisk instrument, en såkaldt piston core. En uge tidligere havde et net sat sig fast på havets bund. Der sidder det stadigvæk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























