Flere forskerne frygtede i går for deres projekter efter forlydender om, at Vædderen stævner mod en orkan med enorme vindstyrker og bølger over ti meter. Så slemt kommer det ikke til at gå. Prognoser fra DMI forudser, at Florence - en kategori 1-orkan med vindhastigheder på i øjeblikket 130 kilometer i timen - går i stå ved New Foundland uden for den canadiske østkyst og langsomt blæser ud. Skibet klarer sig nok Hvis orkanen mod forventning fortsætter ud mod midten af Atlanten og krydser Vædderens planlagte vej sydpå, vil ruten blive lagt om, så ekspeditionsskibet passerer bagom orkanen. Ikke fordi en orkan er decideret farlig for et skib som Vædderen, men det er ikke spor sjovt at befinde sig i én. »Vi ville aldrig afprøve det, men skibet er bygget til at modstå den slags kræfter. Om forskernes udstyr kan klare de vindstyrker er dog en hel anden sag«, siger operationsofficer Christian Matthiesen, der har ansvaret for at rådgive kommandør Carsten Schmidt i meteorologiske sager. Forvent hårdt vejr Orkanen Florence sender vinde af sted med hastigheder på 35 til 50 meter pr. sekund. Til sammenligning havde den berygtede decemberorkan, der hærgede Danmark i 1999, dræbte fire mennesker og ødelagde værdier for 13 milliarder kroner, en vindstyrke på omkring 30 meter pr. sekund. Vædderen passerer ikke igennem Florence, men ekspeditionsbesætningen skal alligevel regne med særdeles hårdt vejr om to-tre dage. Præcis hvor hårdt tør Christian Matthiesen ikke spå om, men besætningen kan godt belave sig på hård kuling eller måske storm med bølger på 5-7 meter suppleret af ondskabsfulde dønninger fra siden. Det er som en tur i rutschebanen på Bakken, siger Christian Matthiesen. Blot uden at være sjovt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























