Galathea 3 ekspeditionen er ankommet til det store fjordsystem, der ligger ved Grønlands største by Nuuk. Efter en nat med fem meter høje bølger og rutsjeture i køjerne sejlede Vædderen tirsdag middag ind mellem fjeldene til det mere rolige vand i Godthåbsfjorden, der er en samling af flere fjorde, der gnaver sig ind fra kysten. Seismiske undersøgelser Straks efter indsejlingen tog styrmanden farten af skibet, så geologerne kunne sætte det seismiske udstyr i vandet. De undersøger lagene i havbunden for at finde egnede steder til at tage prøver af bunden. Prøverne skal bruges til at bestemme, hvordan klimaet var netop her for årtusinder siden. Vædderen skal både grave mudder op fra bunden af fjorden til geologerne og hente vand til andre forskergrupper. »Den første del af fjorden er godt opmålt. Her kan man sejle sikkert, hvis man bare holder sig fra bredden. Længere inde er der kun en enkelt lodskudslinje (dybdemåling, red.), og der er masser af is, så vi kommer nok ikke helt ind«, sagde Vædderens næstkommanderende Martin Sort Mikkelsen. Godthåbsfjorden er interessant for geologerne, fordi bjergmassiverne og dermed havbunden er meget gammel her. Faktisk blev området dannet for mere end tre milliarder år siden. Vædderen opholder sig i Godthåbsfjorden de næste par dage, indtil skibet lægger til i Nuuk fredag morgen. Mandag aften vender skibet stævnen mod syd, mod Azorerne. Dramatik på dækket En forholdsvis stille dag på Vædderen fik sit dramatiske højdepunkt, da skibschef Carsten Schmidt tog ordet over skibets prajeanlæg. »Det er chefen. Dette er ikke en velfærdsprajning. Uanset hvor smuk den grønlandske natur er, så er vandet iskoldt og dræbende. Derfor er der ingen adgang til skibets fordæk. Hvis man undtagelsesvis skal bevæge sig på fordækket, skal man have redningsvest og sikkerhedsline på. Og færdslen foregår kun efter indhentning af tilladelse hos vagtchefen«, sagde Carsten Schmidt. En person fra ekspeditionsbesætningen var gået ud på fordækket for at tage billeder. Carsten Schmidt så vedkommende fra sit lukaf. Skibschefen oplyser, at det fremover er hjemsendelsesgrund at gå på fordækket uden tilladelse. Der er ingen ræling på fordækket. Det eneste, der beskytter mod at falde i det iskolde hav, er et par stålwirer langs kanten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce