Hun står på dækket med en petriskål i hånden, Lone Gram. Hun holder den op mod lyset og peger på et sted på skålen, hvor der er skrevet S 191 med blå tusch. Det, vi ser, kan være første skridt på vejen mod ny medicin. Eller et nyt konserveringsmiddel. Skålen har en mat, lidt grynet overflade. Som en dugget rude. Bortset fra der hvor forskningsprofessoren fra Danmarks Fiskeriundersøgelser står og peger. Der er en lille prik, og rundt om den prik er der en cirkel på godt og vel en centimeter, hvor skålens overflade er helt blank. Som et nypudset vindue. Gennemsigtig. Vældigt godt humør Og det er sådan set grunden til, at Lone Gram er i et vældigt godt humør, som hun står der på Vædderens agterdæk i klart solrigt vejr. »Det her er et lille gennembrud«, siger hun og vifter petriskålen foran sig. Lone Gram leder et projekt for Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Tekniske Universitet ombord på Vædderen. Gram og hendes kolleger skal indsamle vand på hele Vædderens rute og lede efter bakterier, der er så stærke, at de hæmmer andre bakteriers vækst eller dræber dem. Den slags bakterier indeholder muligvis stoffer, der kan bruges i vores hverdag, hvor vi dræber bakterier i et væk. Medicin, tandpasta, konservering af fødevarer og desinfektion er bare nogle af de mulige anvendelsesområder. Og S 191 er sådan en bakterie. Hopper rundt »Det er jo derfor, vi hopper rundt«, siger Lone Gram. S 191 blev fundet på 30 meter vand sydvest for Færøerne. Da Vædderens vigtigste instrument, vandhenteren, trak vandprøven op, var bakterien ikke til at få øje på. Vandet var klart. Men der gik ikke længe, før den viste sig. Lone Gram dryppede vandprøverne ud på en petriskål, der først var blevet smurt med en næringssubstral. Nogle dage senere var flere bakteriekolonier begyndt at vokse på substralen. De viste sig som små lyse prikker på størrelse med knappenålshoveder. Krigeriske bakterier Næste skridt for forskeren var så at finde ud af, om nogle af bakterierne fra vandprøven var af den krigeriske slags, der har den eftertragtede egenskab, at de hæmmer andre bakteriers vækst eller slår dem ihjel. Derfor tog hun et aftryk af bakterierne fra havvandet og førte det aftryk over på en ny petriskål, der i forvejen var blevet påført et lag af en anden bakterie. Bakterierne fra havet ud for Færøerne blev således spillet ud mod en anden bakterie. Og så er vi tilbage ved den gennemsigtige cirkel rundt om S 191. For netop denne bakterie, S 191, viste sig at være stærkere end den, som Lone Gram havde smurt ud over hele pladen. Bakterien i fryseren S 191 fortrængte den anden bakterie, som ikke kunne brede sig ind over S 191's område. Det vil altså sige, at den bakterie, som Lone Gram fandt ved Færøerne, er en stærk en af slagsen. Så stærk, at den fortrænger eller gør det af med andre bakterier. »Dér ud for Færøerne har altså været en bakterie med meget kraftig antibiotisk aktivitet«, siger Lone Gram. Nu skal bakterien stoppes i en -80 grader kold fryser. Når Lone Gram kommer hjem til Danmark, skal hun så til at finde ud af, hvilke stoffer der er i bakterien, hvordan hun kan dyrke den, og hvad de stoffer kan bruges til.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.