Der står vel omkring 30 mennesker på dækket, da det sker. Den stålwire, der holder det tunge jerninstrument fast ude over Vædderens ræling, begynder at løbe løbsk. Spillet giver en høj hvinende lyd fra sig. Folk på dækket bukker sig, holder på deres sikkerhedshjelme og skynder sig i sikkerhed. »LØB, LØB«, lyder det. To sekunder senere er det slut. Wiren er løbet ud, og instrumentet er på vej mod havbunden 270 meter nede. Uden at være forbundet mned overfladen. Instrumentet er tabt, og projektleder og geolog Naja Mikkelsen fra GEUS står og ser tomt frem for sig. Undersøgelser af fortidens klima I sine undersøgelser af fortidens klima i Grønland skulle hun bruge redskabet piston core her i Narsaq Sund i det sydvestlige hjørne af Grønland. Redskabet er i praksis et langt rør, der skydes ned gennem havbunden, så forskerne kan trække en ni meter lang ubrudt kerne af mudder op. De kan så undersøge indholdet af de forskellige lag og blive klogere på fortidens klima. Der bliver stille på dækket efter uheldet. Så efter lidt tid træder folk sammen, og snakken begynder. Mandskabet har hurtigt forklaringen klar. Instrumentet hang ud over rælingen i en seks meter lang hjælpewire, og Vædderens besætning skulle netop til at gøre det fast på hovedwiren, der er 5.000 meter lang. Olien blev varm Hjælpewiren bliver styret af et hydraulisk system, og olien i det system blev så varm, at maskineret slog fra. Så fik wiren frit løb, og hægten, der satte enden af wiren fast på spillet, sprang op. Det 150.000 kroner dyre instrument styrtede mod bunden - inden det var fastgjort til hovedwiren. Det er ikke første gang, at Vædderen mister vigtigt udstyr. For en uge siden satte et net sig fast i havets bund og blev der. »Der er pressemøde i medierummet klokken 19 om den bratte afslutning på piston core operationen«. Det er Vædderens næstkommanderende Martin Sort Mikkelsen, der indkalder. En halv time efter sidder tre journalister og et par fotografer klar i det 15 kvadratmeter store medierum i bunden af skibet. En teknisk fejl »Vi har talt proceduren igennem med vores hollandske ekspert Jack Schilling, og han forsikrer os om, at der var tale om en teknisk fejl. Mandskabet begik ingen fejl i betjeningen af udstyret«, siger Martin Sort Mikkelsen. Den tekniske chef på skibet står ved siden af og forklarer, at han ikke havde regnet med, at olien ville blive så hurtigt varm. Udstyret er faktisk så stærkt, at det ville kunne bære to instrumenter med samme vægt som det, der gik tabt. Det er sket en gang tidligere på ekspeditionen, at olien i det hydrauliske system blev for varm. »Men det var, fordi kranen var tændt i for lang tid. Her skete det allerede efter et kvarter, og det har vi ingen god forklaring på«, siger Martin Sort Mikkelsen. Ingen test af kabel Han tilføjer, at der ikke var tid til at teste hjælpewiren inden ekspeditionen, da det udstyr kom på i sidste øjeblik. Nu tager togtleder Minik Rosing ordet. For kort tid siden var han ovenud tilfreds med, hvordan ekspeditionen skrider frem. Og det er han sådan set stadig væk. »Det er forbasket, men ingen katastrofe«, siger han. På skibet er nemlig et instrument, der minder meget om det, der nu ligger på 270 meters dybde i fjorden. Hvor det tabte kunne trække ni meter lange mudderkerner op fra bunden, så kan afløseren kun tage seks meter. Men det betyder ikke så meget for Naja Mikkelsen. »Lige da vi tabte piston coren, blev jeg naturligvis skuffet. Men bagefter kom jeg i tanke om, hvor heldige vi er at have et ekstra instrument ombord, der kan bruges til det samme«, siger Naja Mikkelsen. Skal se på 10.000 år gammelt mudder Hun interesserer sig primært for klimaet de seneste 10.000 år. I mudderet gemmer sig rester af dyr, der levede dengang. De kan fortælle noget om, hvor varmt der var i fortiden, og selv med seks meter lange kerner er det muligt at gå 10.000 år tilbage, siger hun. Ud for Sisimiut ved den grønlandske vestkyst skulle et andet forskningsprojekt bruge den såkaldte piston core. Minik Rosing siger, at de forskere ligesom Naja Mikkelsen kan bruge det andet instrument. »Vi er meget glade for, at ingen kom til skade. Det var en farlig situation«, siger Minik Rosing. Nu uden hjælpekabel Efter uheldet riggede mandskabet oppe på dækket det andet instrument klar, som Naja Mikkelsen og andre forskere nu må sætte deres lid til. De har fundet en metode, hvor de hægter instrumentet direkte på hovedwiren uden at bruge hjælpewiren først. Da prøven kom op, fortalte projektleder Naja Mikkelsen, at det var lykkedes at få en cirka tre meter lang kerne op. En sten kom i vejen for cylinderen, der henter mudderet, så det blev ikke til en kerne på seks meter i denne omgang.