Det russiske matematikgeni Grigori Perelman, der har løst et af verdens syv matematiske mysterier, fortsætter med at overraske den akademiske verden. Først revolutionerede han den matematiske verden, da han for tre år siden løste den matematiske gåde, der går under betegnelsen Poincaré-formodningen, og i går dukkede han ikke op, da komiteen bag matematikkens pendant til Nobelprisen, Fields-medaljen, skulle tildeles ham for hans resultat. Vil ikke hædres Grigori Perelman, også kendt som Grisha, er tilsyneladende ikke interesseret i akademisk hæder. Præsidenten for den Internationale Matematiske Union, John Ball, siger til nyhedsbureauet AP, at han mødtes med Grisha i Skt. Petersborg i juni, hvor han forsøgte at overtale geniet til at modtage Fields-medaljen, der uddeles hvert fjerde år. Men Grisha sagde, at han følte sig isoleret fra den matematiske verden og afviste medaljen, fordi »han ikke vil blive set som dens kransekagefigur«. Vandrer i skovene John Ball ærgrer sig over Grishas holdning. »Jeg beklager, at dr. Perelmanhar afvist at modtage medaljen«, siger han ifølge AP. Siden han løste Poincaré-formodningen har Grisha hverken publiseret noget eller besvaret sine e-mails. For nyligt fratrådte han Steklov Institute of Mathematics i Skt. Petersborg, hvor han var tilknyttet. Grisha snakkede ifølge kollegaer om at vandre i skovene nær Skt. Petersborg, hvor han kunne befinde sig for at lede efter svampe. Vil opgive matematik Matematik-geniet, der har skæg, langt, tottet hår og blå-grønne øjne, vil tilsyneladende heller ikke modtage en anden hædersbevisning, nemlig en kontant afregning på 1 million dollars som det private Clay Mathematics Institute i Cambrigde i 2000 udlovede for løsningen af hver af matematikkens såkaldte syv mysterier. Alexander Abramov, der er medlem af det Russiske Uddannelsesakademi, siger tirsdag, at han har talt i telefon med Grisha, og at han fik indtryk af, at geniet planlagde at opgive matematikken helt. »Nu er jeg mest bekymret over, hvordan han har det, og hvad der vil ske med ham. Han er en fantastisk matematiker. Talenter som ham skulle ikke forsvinde«, siger han ifølge AP. Komiteen bag Fields-medaljen begrunder deres valg af ham som modtager af medaljen, at »Grigori Perelmans kombination af dyb indsigt og teknisk kunnen markere ham som en fremragende matematiker«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce