Drømmen slutter i et hvidmalet værelse med afhøvlede gulve. Rummet er oplyst af en pære i loftet. I et hjørne står en telefon. Den ringer. Og samtidig ringer telefonen i et lukaf ombord på Vædderen. Klokken er ti minutter over tre om natten, og en kvindestemme i den anden ende siger: »Du står på listen over dem, der skal udpurres her en time, før triaxus skal i vandet«. Regn og tåge Det regner på dækket. Agter står et par medlemmer af besætningen og er ved at rigge den såkaldte triaxus til. Det er et firkantet kasse uden sider og bund. Den er vel et par meter på hver led, og har nogle lange cylindere i siden, som kan måle salt, temperatur, ilt og andre ting i vandet. Vædderen sejler langsomt en 50-100 sømil øst for Grønland. Forskerne bag projektet om omsætningen af kulstof vil gerne have målinger herfra, fordi en varm og en kold strøm mødes. Strømmene mødes Togtleder Minik Rosing med hestehale og sikkerhedshjelm står på agterdækket og forklarer de to vågne journalister og fotografen om havstrømmene. »Langs Grønlands østkyst løber den kolde Grønlandsstrøm, der får vand fra polarhavet. Længere ude er den varme Irmingerstrøm, som er en del af Golfstrømmen, og som er klart varmere. Vi befinder og lige ved overgangen mellem de to havstrømme«, siger han. Og det er faktisk for at opleve denne overgang, at mediefolkene er blevet udpurret, eller vækket som det hedder i land. 10 grader koldere Minik Rosing forklarer, at havtemperaturen skifter fra omkring 10 grader til lige under nul, når man sejler ind i Grønlandsstrømmen. »Hvis man er heldig, så vil man komme fra klart vejr og med ét møde en mur af tåge, fordi temperaturen falder så voldsomt. Kaptajnen har fortalt mig, at når de sejler heroppe, så kan skibet blive overiset, når de sejler ind i strømmen. Hvis de så sejler ud af den igen, så tør isen - overisningen forsvinder«, siger Minik Rosing. Tåge og dis Men heldet er ikke med mediefolkene. Natten er overskyet, og et par måger kredser om aktiviteterne på det projektøroplyste agterdæk. Det er tåget og diset, så vi vil nok ikke opleve den store forskel, når vi sejler ind i Grønlandsstrømmen i nat, fortæller Minik Rosing. Og hvorfor er det så interessant at måle temperatur, salt og så videre netop her? Jo, ligesom landopmålere måler landet op, så har oceanografer brug for præcis viden om, hvordan havstrømmene fungerer. Det har indflydelse på livet, og ændringer i strømmen på grund af menneskets påvirknig kan ændre levevilkårene i havet. Under et foredrag forleden i Vædderens hangar forklarede Minik Rosing, at der faktisk er tegn på, at Grønlandsstrømmen bliver svagere. Klimaet kan blive koldere Det tyder på, at der kommer mindre mængder varmt vand fra golfstrømmen mod nord, som så bliver afkølet i polafhavet og sendt mod syd langs Grønlands kyst. En svagere Grønlandsstrøm kan derfor give koldere vejr på vores del af kloden. »Spørgsmålet er så, på hvilken måde den udvikling ændrer levevilkårene for dyr og planter«, siger Minik Rosing. I regnen bakser besætningen med at få triaxus i vandet. Det er blevet lyst nu. Kranen løfter det gule og sorte måleinstrument op fra agterdækket og sænker det langsomt ned mod havoverfladen. Overgangen til den kolde strøm med det kolde vand betyder, at isfjeldene kommer tættere på.