Det begyndte om eftermiddagen. Kaldet lød over Vædderens højtaler, at nu var de første isbjerge synlige fra broen. Men tågen lagde sig omkring skibet, så det var svært at skelne isfjeld fra skyer og dis. Men nogle timer senere skete det så. Langsomt lettede tågen. Solens stråler ramte havoverfladen, og vandet blev helt fladt. Bløde kurver Pludselig var den der så, isen. Forrest et mørkt isfjeld med bløde kurver, nærmest som en hval eller en blød kvindekrop. Og bagved stak den takkede, mere aggressive og lyse indlandsis op gennem de lette skyer. Grønland. På dækket stimlede besætning, forskere, mediefolk og skoleelever sammen. Nogle fiskede de små lommekameraer frem fra jakken, mens de professionelle fotografer trak de halv meter lange telelinser frem. Delfiner og finhvaler Og ikke nok med, at isen viste sig første gang. Kort efter sagde skibschef Carsten Schmidt over højtaleranlægget, at nu var der delfiner og finhvaler langs skibet. Godt nok flere hundrede meter væk, men det var tydeligt at se, hvordan delfinerne legede og rensede åndehullerne ved at puste en sky af vand op i den kolde atlanterhavsluft. Farvel til Kap Farvel Dagen begyndte ellers med en kedelig melding fra skibets næstkommanderende. Det så ud til, at et kæmpe isbjerg blokerede Prins Christians Sund i det sydøstlige Grønland, så Vædderen ikke kunne sejle igennem. Det betød, at skibet ville lægge kursen ned om Kap Farvel syd om Grønland i stedet for at sejle gennem sundet, hvor klippevæggene rejser sig på begge sider. Forlis i 1959 Det var her ved Kap Farvel, at det danske skib Hans Hedtoft gik ned i 1959 på sin jomfrurejse. Skibet var på vej til Danmarks fjerneste amt for at markere en ny aktiv grønlandspolitik. Alle 95 ombord omkom, da skibet sprang læk. Lidt senere på dagen lød den opløftende melding så: Der var alligevel plads til at sejle gennem Prins Christians Sund på vejen mod Nanortalik.