Beskeden kom over højtaleranlægget og var ikke til at tage fejl af. »Så er der hvaler om bagbord«. I Vædderens medierum rejste journalister og fotografer sig i en hurtig bevægelse. De flåede døren op, gik hen ad gangen og op ad trappen - eller lejderen, som det hedder omboerd - til dækket. Det var sildepiskere Og cirka et par hundrede meter fra skibet var de så, hvalerne. For første gang siden afsejlingen fra København var de store pattedyr langs skibet. En sort ryg brød overfladen et par gange, og hvalen sendte en sky af vand op, såkaldt blåst. Vejret var klart her fredag aften, så selv om Vædderen sejlede 17 knob, og hvalerne hurtigt forsvandt agter, kunne man se hvalernes blåst et minuts tid. Der var mindst tre. Der er umiddelbart lidt uenighed om, hvilken slags hvaler det var. Nogle bød på blåhvaler, andre sagde finhvaler. Men fra broen lød beskeden, at der var tale om sildepiskere, bedre kendt som vågehvaler. Det er en slank mellemstor hval med et spidst hoved. Farven er mørk, og på ryggen har den en finne, ganske som en haj. Bugen er hvid. Også grindehvaler i farvandet Dyret bliver mellem 6,5 og ti meter langt og vejer op til 10 ton. Det er den mest almindelige hval i Nordatlanten, og den lever - som navnet antyder - af sild og krebsdyr. Fra broen oplyste besætningen, at de også har observeret enkelte grindehvaler - men de var så langt fra skibet, at det var meget svært at se dem. Ifølge forskere ombord stiger chancen for at se hvaler, i takt med at Vædderen nærmer sig Grønlands kyst.