At se vandet komme tilbage i en tørdok er i virkeligheden lige så spændende som at stirre ned i et badekar, der bliver fyldt. Badekarret er bare lidt større. Alligevel hang både besætning, forskere og mediefolk nærmest fast i rælingen, eller måtte lige en tur ind på kajen for at følge med, da Vædderen tidligt i går aftes blev løftet fri af sine blokke i dokken på Rosenberg værftet i Stavanger. For det betød, at de alle snart ville være på vej videre på Galathea 3 ekspeditionen. Og så blev de sidste dages frustrationer over spildtid, ventetid og norsk tid (den går virkeligt langsomt hedder det sig nu på Vædderen) skubbet til side for forventning. Først og fremmest forventning om at komme videre. På ruten, i forskningsprogrammet eller i teksten så at sige. Og for nogens vedkommende en lille smule frygtsom seen frem til sejladsen til Færøerne. For vejrudsigten lover kuling. Og bølger. Og de, der sover længst fremme i skibet ved, at så kan de komme til at tilbringe natten i en køje, der har ambitioner om at vokse op og blive til en hoppeborg. Men det gør ikke noget. For nu er de alle videre.