Vi skal tænke os om en ekstra gang før vi helt opgiver patienter - eller 'grøntsager' - der ligger passive hen efter hjerneskader. Ny forskning viser nemlig, at de kan komme til at 'vågne' igen, selv efter at have være tavse i 20 år. Et hold forskere har fundet ud af, hvordan amerikaneren Terry Wallis, 42, der havde ligget fuldstændig passiv, lammet og tavs hen i 19 år, pludselig kunne ytre ordet »mor«. Alvorlig bilulykke førte ham i koma Manden havde ligget i det, man kalder 'næsten vegetativ tilstand' efter han i 1984 kørte sin bil ned i en flod sammen med en ven og pådrog sig en alvorlig hjerneskade. Han begyndte at give livstergn fra sig i 2003, hvor han først sagde sagde »mor« dernæst »pepsi« og »mælk«, og siden har forskerne været forbløffet over hans stadig større ordforråd og evne til at røre sig. Hjernemassen voksede af sig selv De begyndte kort efter hans første livstegn at lave hjerneskanninger af ham, for at prøve at forstå hans helt usædvanlige bedring. Efter tre års skanningsstudier kan lægerne nu konstateret, at hjernen selv spontant - men ganske langsomt - har vokset nerveforbindelser sammen igen. Forskerne er stadig i tvivl om præcis hvordan. Skal være mere omhyggelige med at teste folk Studiet fascinerer professor, læge og leder af PET-skanningscenteret i Århus, Albert Gjedde. »Det er et uhyre interessant studie, der viser, at man skal være meget mere omhyggelig med at kortlægge bevidsthedstilstanden hos folk, man umiddelbart tror, aldrig kan bedres. Man bør i stigende grad lave hjerneskanningstests, før man lægger sig fast på, at de er i en vedvarende vegetativ tilstand«, siger han. På den måde vil man nemlig i højere grad kunne se, om der er håb forude for, at personen efter en lang årrække kan komme til at fungere igen, og dermed sætte mere effektivt ind med rehabilisering så tidligt som muligt. Skal være bedre til at holde folk i live Han henviser til sagen om den amerikanske kvinde Terri Schiavo, som efter 15 år som 'grøntsag', blev 'opgivet' af sin mand. Manden ville gerne giftes igen, og derfor fik han rettens accept til at hospitalet stoppede med at give hende sondemad, så hun døde efter 14 dage. Albert Gjedde mener også, at Terry Wallis bedring skyldes, at familien aldrig opgav at stimulere ham, tale til ham og tage ham med ud på ture for eksempel. »Der er ingen tvivl om, at stimulanser bedrer patienten. Studiet lægger op til, at man ikke så hurtigt skal opgive at holde patienten i live og behandle for infektioner eller andre sygdomme, som patienterne normalt dør af på et tidspunkt. På nuværende tidspunkt vælger man ikke at behandle vegetative patienter for det for eksempel, man lader dem dø naturligt«, siger han. Helt nye perspektiver i behandling »At hjernen kan lave disse forbindelser efter tyve år er meget overraskende, og der er nogle meget spændende perspektiver i at fremskynde denne vækstproces i hjernen med vækstfaktorer for eksempel«, siger han. »Studiet får jo en til at tænke på om for eksempel Christopher Reeve - eller Supermand - muligvis kunne have kommet til at gå igen, hvis man havde ventet længe nok. Nu nåede han jo at dø inden«, siger Albert Gjedde. Aldrig opgive patienten Han understreger, at studiet også er lovende for folk med mindre hjerneskader efter blodpropper for eksempel. »Man skal aldrig opgive optræning af sine intellektuelle og motoriske færdigheder, men fortsætte den hele livet - ældre mennesker skal også huske det. Vi skal til at være mere påpasselige med at opgive patienter«, siger han. Studiet er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, the Journal og Clinical Investigation.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























