Hospitalsklovne gør ikke kun børn gladere. De får dem også hurtigere igennem behandlingen, nedsætter medicindoserne og giver sygehuspersonalet færre sygedage. Den fornemmelse har hospitalsklovne og mange læger og sygeplejersker haft længe, men nu skal et forskningsprojekt på Odense Universitetshospital for første gang videnskabeligt afgøre, om det er rigtigt, skriver Kristeligt Dagblad. »Der findes nærmest ingen forskning på dette område, heller ikke internationalt, så det vil være et stort skridt fremad for klovnene, hvis vi endelig får bevist, at de har en klart positiv medicinsk effekt«, siger overlæge Mogens Hejl, der leder forskningen. Han regner med, at forskningsresultaterne vil ligge klar til næste sommer. Kommer på finansloven Foreningen Danske Hospitalsklovne ser også frem til at få sat videnskabelig fakta på klovnenes arbejde. »Det vil formentlig fjerne noget af den skepsis, vi møder hos særligt lægerne, så vi kan nå ud til endnu flere børn og voksne. Og forhåbentlig vil det betyde, at vi omsider bliver betragtet som en egentlig medarbejdergruppe under sygehusene og kommer på finansloven, så vi ikke skal være afhængige af private donationer«, siger foreningens leder, Karen Meldgaard. Læger og sygeplejersker bruger også humor Jens Seeberg er medicinsk antropolog ved Aarhus Universitet og har forsket i kulturen på sygehuse. Han oplyser, at især Skejby Sygehus i Århus har arbejdet med hospitalsklovne gennem mange år og vurderer, at klovnene kan gøre stor gavn på børneafdelinger. Han tvivler dog på, at klovne vil vinde indpas over for voksne patienter. »Jeg ved ikke, hvordan jeg selv ville have det, hvis jeg var indlagt, og der kom en klovn for at muntre mig op. Til gengæld har jeg selv studeret, hvordan mange læger og sygeplejersker er dygtige til bevidst at bruge humor. Det handler ikke om at have et repertoire af vittigheder, men om at sige noget, der kan løse op for svære situationer«, vurderer Jens Seeberg. Der har eksisteret hospitalsklovne i Danmark siden 2000. I dag er der 33 uddannede af slagsen, og de spreder glæde og måske også sundhed på i alt 40 sygehusafsnit og institutioner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce