Massevis af danskere rammes hvert år af hjerneblødninger og blodpropper i hjernen - og de sidder ofte tilbage med en hjerneskade, fordi behandlingen ikke virker godt nok. Nu er der måske håb forude i form af en ny slags behandling, som kan reparere hjernen, selvom skaden er sket. I området af hjernen hvor blodproppen eller blødningen sidder, dør mange af nervecellerne på grund af iltmangel, som kan forårsage blandt andet lammelser af kroppen. Hjernen er sin egen medicin Nu har et forskerhold fra USA fundet ud af, at man kan få rotte-hjerners egne stamceller til at reparere skaderne fra en hjerneskade ved at påvirke det såkaldte 'Notch-protein', der sidder på overfladen af cellerne. Stamcellerne fungerer dermed som et ventende 'reservelager' af celler, der kan udvikle sig til de specifikke nerveceller, som er blevet ødelagt. Resultaterne er for nylig offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature. Bedre motorik og flere hjerneceller Ronald McKay og hans kolleger ved the National Institute Neurological Disorders and Stroke i Maryland, USA lavede forsøg på rotter, som havde fået et slagtilfælde, og som derfor bevægede sig dårligt. De stimulerede herefter rotternes beskadigede hjerne i en uge med et stof, som påvirkede Notch-proteinet. Rotterne blev tydeligvis bedre til at bevæge sig, og forskerne kunne måle, at de havde udviklet flere nye celler i hjernen. Resultater giver håb Forskerne ved endnu ikke, om denne metode kan blive brugt til at behandle mennesker, der har fået en hjerneskade som følge af et slagtilfælde. Hvis man stimulerer Notch-proteinet, kan det have mange andre - muligvis uønskede - sideeffekter i hjernen. McKay mener dog, at studiet lægger op til, at forskellige stoffer, der kan påvirke Notch eller lignende proteiner, kan blive en meget effektiv medicinsk behandling mod hjerneskaderne ved at 'overtale' stamcellerne i hjernen til at gøre, som lægerne ønsker. Kroppens eget forrådskammer I det hele taget mener McKay, at kroppens egne stamceller, der er en form for uudviklede cellelager, som under påvirkning kan blive til både hudceller, muskelceller, nerveceller og mange andre typer, hvis kroppen behøver dem, har stort potentiale. De er et fristende alternativ til at bruge stamceller i medicinsk behandling fra andre kilder, såsom fra fostre eller navlestrengen, mener han. »Det er her, stamcelleforskning bør være«, siger han til Nature.